Hvid gløgg smager skønt og er lækkert krydret som almindelig gløgg. Den er et skønt alternativ til den traditionelle røde gløgg, den er frisk og føles knap så tung.

Denne hvide gløgg er smagt til med julens krydderier, hvid portvin, rom og selvfølgelig hvidvin. Vi elsker denne krydrede gløgg, som smager af jul og hygge.

Du skal ikke bruge en kraftig hvidvin eller en dyr hvidvin. Vi bruger gerne en mild, ung hvidvin. Gerne en relativt billig hvidvin fra karton. Det giver efter min mening den bedste gløgg. Du kan skrue op og ned for krydderier og sødme, til du lige får den smag du synes hjemmelavet gløgg skal have. Velbekomme.

 

Du finder flere af julens opskrifter her.
Hvid gløgg
5 fra 2 stemmer
Forberedelsestid 20 minutter
Tilberedningstid 20 minutter
Hviletid 3 days
Samlet tid 3 days
Antal 2.5 liter
Kalorier pr. portion 1540

Ingredienser

Gløggekstrakt

  • 10 stk kardemommekerner - hele
  • 5 stk peberkorn - hele, sorte
  • 5 stk nelliker - hele
  • 2 stk allehånde - hele
  • 2 stk kanelstænger - hele
  • 1 stk stjerneanis - hele
  • 1 stk vaniljestang - flækket på langs
  • 25 g ingefær - frisk, skrællet og skåret i strimler
  • 150 g sukker
  • 1 stk appelsin - usprøjtet, gerne økologisk
  • 1 stk citron - usprøjtet, gerne økologisk
  • 2 dl portvin - hvid
  • 2 dl vand - eller hyldebomstsaft
  • 1 dl rom - lys

Gløgg

  • 2 liter hvidvin
  • 100 g mandelsplinter
  • 50 g rosiner

Sådan gør du
 

Gløggekstrakt

  • Alle de hele, tørrede krydderier kommes i en gryde. Sammen med vaniljestangen, der er flækket på langs.
  • Ingefæren skrælles, skæres i skiver og kommes i gryden.
  • Appelsin og citron skrælles. Brug eventuelt en tyndskræller. Vær forsigtig med ikke at få for meget af det hvide med. Derefter presses appelsin og citron. Saft og skræl kommes i gryden.
  • Sukker, portvin og vand tilsættes. Det hele varmes forsigtigt op, til det simrer.
  • Gløggekstrakten simrer under låg i ca. 5 minutter.
  • Grydens indhold samt rom hældes i et par store skoldede og rengjorte patentglas med låg og lad det trække i et køligt rum i 3-4 dage. Smag gerne til undervejs og rør med en ren skoldet ske. Hvis du oplever at bitterheden fra appelsinskal eller stjerneanis smager for meget igennem så kan de tages fra.

Gløgg

  • Lav gløggen helt færdig ved at si krydderier fra og kom ekstrakten i en stor gryde. Tilsæt hvidvin. Varm forsigtigt gløggen op. Tilsæt mandelsplitter og rosiner. Smag evt. til med mere sukker. Servér rygende varm.

Tips og noter

  • Du kan si gløggekstrakten efter 3-4 dage og komme den på rene skoldede glas.
  • Gløggekstrakt kan holde sig i op til en måned i lufttætbeholder. Det skal opbevares mørkt og køligt. Gerne i køleskab.
  • Læg evt. rosinerne i lidt ro eller rom en time før servering.
  • Tilsæt evt. mere sukker for en sødere gløgg.

Næringsindhold

Serving: 1literKalorier: 1540kcalKulhydrater: 137gProtein: 12gFedt: 21gMættet fedt: 2gFlerumættet fedt: 5gEnkeltumættet fedt: 13gTransfedt: 0.01gNatrium: 66mgKalium: 1429mgFiber: 12gSukker: 82gVitamin A: 135IUVitamin C: 44mgCalcium: 293mgJern: 6mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering