Alliancesyltetøj en lækker syltetøj med flere forskellige slags bær. Det kan laves af friske eller frosne bær. Det gør ikke den store forskel. 

Vores alliancesyltetøj er en helt klassisk syltetøj, lavet med en blanding af hindbær, ribs og solbær. Du kan selvfølgelig bruge en blanding af dine favoritbær. Min erfaring er at det bedste resultat kommer med en blanding af hindbær, jordbær, ribs, solbær og brombær. Det er simpelthen så lækkert. Det smager af koncentreret sommer på glas.

Det er perfekt til sommeren, når bærene bliver modne. På den måde kan man gemme et lille stykke af sommeren og tage den med langt ind i efteråret og vinteren. Bedre bliver det ikke. Velbekomme.

 

Hvis du kan lide vores opskrifter, så ville det hjælpe os meget, at du følger os på de sociale medier. Du finder os på facebook, instagram, youtube eller pinterest.

 

Mangler du inspiration til godt brød?
Alliancesyltetøj
4.7 fra 3 stemmer
Samlet tid 20 minutter
Antal 1 glas
Kalorier pr. portion 1218

Ingredienser

  • 500 g blandede bær
  • 250 g sukker

Sådan gør du
 

  • Bær skylles og kommes i en gryde sammen med sukker og koges op. Det skal koge i 10 - 15 minutter indtil det er mørt.
    Hvis du ønsker en syltetøj helt uden klumper, så kan du blende det lidt med en stavblender.
    Skum af, hvis nødvendigt.
  • Kom den varme syltetøj i rene skoldede glas. Luk glassene med det samme.

Tips og noter

  • Glassene skal skoldes inden syltetøjet hældes i glassene. Det forlænger holdbarheden og forhindrer mugdannelse. Alternativt kan man komme lidt alkohol (f.eks. vodka) i glasset, komme låg på og ryste glasset, alkoholen hældes derefter ud inden syltetøjet kommes i.
  • Du kan bruge en blanding af forskellige bær. Det kan f.eks. være hindbær, jordbær, ribs, solbær eller brombær. Du kan bruge friske såvel som frosne.
  • Du kan sagtens bruge bær direkte fra frost. De behøver ikke være optøet.
  • Du kan evt. tilsætte 1-2 tsk. vaniljesukker pr. kg. bær. Det er der mange som synes er lækkert.
  • Opbevar syltetøjet i køleskabet.
For tykkere syltetøj / marmelade.
Brug 2 tsk. geleringspulver eller melatin pr. kg. bær.
Geleringspulver eller melatin blandes med et par spsk. sukker og drysses i syltetøjet når det er næsten færdig. Der røres godt, så evt. klumper røres ud. Syltetøjet koges videre i ca. 1 minut.
Konservering:
For længere holdbarhed kan Atamon flydende konservering anvendes. Man kommer et par teskefulde i glasset, kommer låg på og ryster glasset, atamon hældes derefter ud inden syltetøjet kommes i. Dette gøres efter skoldning af glasset.

Næringsindhold

Serving: 1glasaKalorier: 1218kcalKulhydrater: 310gProtein: 2gFedt: 4gMættet fedt: 0.3gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 0.5gNatrium: 8mgKalium: 275mgFiber: 14gSukker: 292gVitamin A: 230IUVitamin C: 13mgCalcium: 43mgJern: 1mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

4.67 from 3 votes (3 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering