Amerikanske pandekager skiller sig ud ved at være tykkere end de traditionelle pandekager. De amerikanske pandekager findes i et utal af variationer. Dette er vores bud.
Det var formentlig englænderne der tog pandekagen med til Amerika i 1600tallet. Amerikanerne har derefter ændret opskriften til de små tykke pandekager vi kender som amerikanske pandekager i dag. I Danmark og resten af Europa kommer normalt ikke bagepulver i pandekagedej. Vi laver normalt større og tyndere pandekager.
Vi laver nogle gange disse pandekager til morgenmad eller brunch. De er lækre og serveres med sirup, honning eller frisk frugt. Det er super lækkert. Velbekomme.
Hvis du kan lide vores opskrifter, så ville det hjælpe os meget, at du følger os på de sociale medier. Du finder os på facebook, instagram, youtube eller pinterest.
Du finder flere ideer til brunch her.
Ingredienser
- 2½ dl hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- ½ tsk salt
- 1½ spsk sukker
- 1 spsk olie - smagsneutral
- 2½ dl mælk
- 2 stk æg
- 1 spsk smør - til stegning
Sådan gør du
- Æggene slåes ud og deles i blommer og hvider.
- Hvedemel sigtes ned i en skål og røres sammen med sukker, salt bagepulver, mælk og æggeblommer.
- I en seperat skål piskes æggehviderne stive. Du skal kunne vende skålen på hovedet uden æggehviderne falder ud.
- Vend forsigtigt æggehviderne i dejen, uden at slå luften ud af den. Det skal være en ret tykflydende dej. Den skal være flydende, men skal ikke flyde ud når man hælder den på panden.
- Steg de amerikanske pandekager på en pande med lidt smør. De skal stege på middel/høj varme. Jeg stiller vores komfur på 7 ud af 9. De skal stege 1-2 minutter på hver side.Jeg bruger en lille pande, da de ikke skal være store i omkreds.
Tips og noter
- Amerikanere er ret glade for blåbærpandekager. Hvis du gerne vil lave blåbærpandekager, kommes 3-5 blåbær på hver lille pandekage inden de vendes.
- Severes med sirup. Det klassiske valg er ahornsirup, som på amerikansk kaldes "maple syrup". Du kan dog sagtens bruge andre slags. Vi bruge som regel almindelig lys sirup.
- Det er super lækkert at servere pandekagerne sammen med frisk frugt og friske bær.
0 kommentarer