Æbletrifli er den perfekte dessert til efteråret. Med sin blanding af den skønneste æblemos, lækkert knas og fyldig råcreme er denne skål fyldt med smagsnuancer, der minder om kølige efterårsdage og varmen fra en hyggelig pejs.
Vi bruger som regel hjemmelavet æblemos. Det smager helt vidunderligt og er utroligt nemt at lave. Når man først har prøvet at lave det selv, så bliver man helt afhængig. Du kan dog sagtens bruge færdig æblemos fra glas. Det bliver stadig rigtig lækkert.
Æbletrifli er en dessert, der bringer efterårssæsonens smagspalet til livs. Den er sød, sprød og cremet på samme tid – en sand forkælelse for smagsløgene. Så lad os hylde efteråret med denne æbletrifli og lade dens smag fortrylle os. Velbekomme.
Hvis du kan lide vores opskrifter, så ville det hjælpe os meget, at du følger os på de sociale medier. Du finder os på facebook, instagram, youtube eller pinterest.
Se alle vores desserter her.
Ingredienser
Æblemos
- 1 kg æbler
- 1 dl sukker
- ½ dl vand
Knas med nødder
- 2 dl havregryn
- 1½ dl mandler
- 3 spsk sirup - eller honning
Råcreme med vanilje
- 2 stk æggeblommer
- 2 spsk sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 2 dl piskefløde
Pynt
- 1 spsk chokoladeknapper
Sådan gør du
Æblemos
- Æblerne skrælles og skæres i mindre stykker.
- Æblestykkerne, vand og sukker kommes i en tykbundet gryde.
- Kog ved svag varme og under låg i 10-20 min. eller til æblerne er møre. Rør af og til. Mos eventuelt æblerne lidt med. fx en gaffel eller et piskeris.
- Lad æblemosen køle af inden brug. Du kan med fordel lave den dagen før og opbevare den tildækket på køl, fx på glas.
Knas med nødder
- Havregryn og nødder kommes på en tør pande og ristes det ved middelvarme. Rør en gang imellem. Det skal ristes til det begynder at dufte af nødder.
- Tilsæt ahornsirup og rør godt rundt til siruppen smelter og bobler lidt. Fordel på et stykke bagepapir og lad det køle af.
Råcreme med vanilje
- Rør æggebommer, sukker og vaniljesukker godt sammen.
- Pisk fløden til en let skum og bland den forsigtigt sammen med æggeblommer og sukker.
Anretning
- Anret lag på lag skiftevis æblemos, råcreme og knas i serveringsglas eller i en skål. Top med lidt chokoladeknapper.
Tips og noter
- 1 dl mandler vejer ca. 60 g.
- Du kan sagtens bruge færdig æblemos fra glas til denne opskrift. Du skal bruge 700-800 g. færdig æblemos.
- Alle æblesorter kan anvendes. Jeg bruger gerne gode spiseæbler. Du skal blot bruge din personlige favorit.
- Både æblemos og knas kan laves dagen før. Æblemos opbevares på køl og din knas med nødder opbevares i en lufttæt beholder på køkkenbordet. Lad begge dele køle helt af inden det pakkes væk.
- Råcremen bør laves samme dag.
- Desserten kan samles et par timer før servering. Det kan dog gøre din knas med nødder lidt blød. Den er dog stadig utrolig lækker.
0 kommentarer