Mimosa er en skøn drink med lige dele appelsinjuice og mousserende vin. Den drikkes traditionelt af champagneglas til brunch, til bryllupsreceptioner eller bruges som velkomstdrink ved forskellige festlige lejligheder.
Man tilskriver med at mimosa blev opfundet omkring 1925 på Hôtel Ritz Paris af Frank Meier. Hvis kommer dobbelt så meget mousserende vin i som appelsinjuice, så kaldes det en Buck’s Fizz. Oprindelig blev den lavet med champagne, men du kan sagtens bruge andre mousserende vine. Det passer bedst med en tør vin.
Vi nyder denne skønne, læskende og forfriskende drink om sommeren på terrassen eller som velkomstdrink, når vi får gæster. Det løfter stemningen lidt. Jeg håber, at du vil give denne skønne drink en chance. Velbekomme.
Du finder flere opskrifter på drinks her.
Udstyr
- 1 champagneglas
Ingredienser
- 10 cl appelsinjuice - kold
- 10 cl mousserende vin - kold
Sådan gør du
- Start med at hælde appelsinjuice i champagneglasset. Hæld forsigtigt den mousserende vin oveni. Hold gerne glasset lidt skåt, når du hælder. Rør ikke rundt. Server med det samme.
Tips og noter
- Du kan bruge alle slags mousserende vin til mimosa. Det kan være Cava, Prosecco eller Champagne. Cava er fra Spanien, Prosecco er fra Italien og Champagne er fra Frankrig. De er alle lækre tørre mousserende vine, der blandes godt med juice.
- Hvis du ændrer forholdet så der er dobbelt så meget mousserende vin som appelsinjuice, så kaldes drinken "Buck's Fizz".
- Står der "Brut" på din mousserende vin? Brut er det franske ord for tør. Derfor refererer brut til en tør mousserende vin. Brut er tør, skarp og sprød. Den passer fint til Mimosa.
0 kommentarer