Kyllingefrikadeller med soltørrede tomater og feta er nogle virkelige lækre og smagfulde frikadeller.
Vi elsker frikadeller hjemme hos os. Vi laver selvfølgelig oftest den klassiske frikadelle med hakket svinekød. Den er jo vildt lækker. Men nogle gange kan vi finde på at variere det lidt. Så denne opskrift er til dig som gerne vil prøve lidt nyt. Du kommer helt sikkert ikke til at fortryde det.
Hvis du kan lide denne opskrift, så skal du måske prøve vores græske frikadeller med hakket oksekød, pinjekerner og feta. De er også virkelig lækre og er elsket af både voksne og børn. Velbekomme.
Hvis du kan lide vores opskrifter, så ville det hjælpe os meget, at du følger os på de sociale medier. Du finder os på facebook, instagram, youtube eller pinterest.
Se flere opskrifter med kylling her.
Ingredienser
- 400 g hakket kylling
- 1 spsk salt - groft
- 1 stk æg
- 1 dl mælk
- 1 tsk løgpulver
- 1 dl havregryn
- ½ dl rasp
- 2 spsk hvedemel
- peber - friskkværnet
- 75 g soltørrede tomater - skåret i mindre stykker
- 75 g feta ost - skåret i tern
- olie - til stegning
Sådan gør du
- Kød og salt røres sejt. Det skal røres ret længe. Det er nemmest med en røremaskine, men det kan sagtens gøres i hånden.
- Tilsæt æg, mælk, løgpulver, havregryn, rasp, mel og peber til farsen. Rør den godt igennem. Gerne 2-5 minutter.
- Skær de soltørrede tomater i små stykker og rør i farsen.
- Skær fetaosten i tern og vend i farsen.
- Varm en pande op til middelhøj varme. Kom olie på panden til der er olie ca. 1 cm op ad kanten.
- Form frikadellerne og kom dem på panden når olien er varm. Frikadellerne steges på panden 8-10 minutter. Vend gerne frikadellerne flere gange undervejs.
Tips og noter
- Frikadeller skal røres i lang tid. Det betyder meget for konsistensen. Det giver en frikadelle der hænger bedre sammen og er saftigere og mere svampet. Hvis frikadellefarsen ikke er rørt nok, så bliver fridellerne mere porøse og tørre.
- Middelhøj varme er på vores komfur 7 ud af 9.
- Hvis farsen virker lidt tør, så kan du tilsætte en anelse vand.
0 kommentarer