Vi spiser meget suppe hjemme hos os. Jeg må indrømme at jeg elsker suppe. Denne suppe med kylling og kokosmælk er helt klart en af mine favoritter. Det er en lækker fyldig suppe som egner sig perfekt til en vinteraften. Den kan både bruges som forret, men er så lækker, cremet og fyldig at man sagtens kan servere den som hovedret. Server den gerne med et stykke flütes eller et naanbrød til. Jeg håber, at I bliver lige så glad for suppen som vi er. Samtidig så er den super nem og lynhurtig at lave.
Hvis du kan lide vores opskrifter, så husk at abonnere på vores nyhedsbrev.
Ingredienser
- 1.5 spsk karry
- 2 spsk olie
- 1 løg
- 2 spsk ingefær - friskrevet
- 2 fed hvidløg - fint hakket
- 2 gulerødder
- 4 kartofler
- 400 g kyllingefilet - skåret i tern
- 1 l bouillion
- 1 dl suppepasta
- 4 dl kokosmælk - svarer til 1 dåse
- 150 g søde majs - svarer til en lille dåse
- 1 tsk sukker
- 2 spsk limesaft - kan erstates af citronsaft
- salt
- peber
Sådan gør du
- Skær de rensede løg, skrællede gulerødder og kartofler i tern.
- Svits karry i olien i en gryde ved lav/middel varme i 30 sekunder.
- Kom løg, gulerødder og kartofler i gryden og svits det kort med. Sammen med ingefær og hvidløg.
- Tilsæt kyllingekød i tern steg kort ved middel varme.
- Kom bouillonen ved.
- Lad suppen simre under låg ca. 10 min.
- Tilsæt kokosmælk, majs, pasta, sukker og limesaft.
- Kog suppen op, og server.
Tips og noter
- Prøv at tilsætte 1 tsk gurkemeje. Det giver en flot gul farve til suppen.
- Server suppen med flütes eller naanbrød til.
0 kommentarer