Kalveculotte er en lækker ret. Den er perfekt til en lækker søndagsmiddag med familien. Den er også fantastisk som gæstemad. Du kan servere den med pommes frites, kartoffelbåde eller flødekartofler og en lækker grøn salat. Det vil helt sikkert være et hit. Det er det hvertfald altid hjemme hos os.

Når du skærer en steg ud, så har vi også et par fif. Du skal nemlig skære fibrene over. Hvis man kigger grundigt på kødet, så kan man se nogle lange fibre/strenge. Det er vigtigt at man skærer kødet ud så man skærer på tværs af fibrene og ikke langs med dem. Det er nemmest at se fibrene inden kødet steges. Hvis du skærer kødet ud den forkerte vej, så vil det opleves mindre mørt. 

Vi håber, at du vil nyde den opskrift på kalveculotte. Velbekomme.

Kalveculotte
4.7 fra 3 stemmer
Forberedelsestid 15 minutter
Tilberedningstid 45 minutter
Hviletid 15 minutter
Samlet tid 1 time 15 minutter
Antal 4 portioner
Kalorier pr. portion 363

Udstyr

  • Stegetermometer

Ingredienser

  • 1 kg kalveculotte
  • salt
  • peber
  • 10 g smør
  • 2 spsk olie - smagsneutral

Sådan gør du
 

  • Puds undersiden af kalveculotten for sener og hinder.
  • Rids fedet på oversiden, pas på ikke at skære ned i kødet.
  • Drys salt og peber på.
  • Brun stegen af på en varm pande med smør og olie. Ca. 2-3 minutter på hver side.
  • Læg stegen i et fad. Hæld fedtstoffet fra panden over kødet og stil den så ind i en forvarmet ovn på 200°C
  • Stegen skal have en kernetemperatur på 56°, når man tager den ud, for at være rosa. Det tog ca. 35 minutter i vores ovn, men brug et stegetermometer.
    I bunden af fadet ligger der en væde som er fantastisk til sauce. Jeg plejer blot at hælde det op i en gryde og koge det op med ½ spsk saucejævner. Det giver en kraftig sauce. Den skal ikke være for tyk, da der er masser af smag.

Tips og noter

  • Det er ikke alle der kan lide deres steg rosa. Her er kernetemperaturen for kalveculotte. I parentes er skrevet temperaturen hvor stegen tages ud. Det skyldes at stegen typisk stiger mellem 2° og 5° mens den hviler. (Efter den er taget ud.)
    • Rosa: 57-59°C (tag stegen ved 56 grader)
    • Medium: 60-63°C (tag stegen ved 60 grader)
    • Gennemstegt: 64-66°C (anbefales ikke)
  • Det kan være rigtig lækkert at supplere med et grillkrydderi. Man kan sagtens bruge ret meget, da det kun er på kanten af hver skive.
  • Når du skærer en steg ud, så skal du skære fibrene over. Hvis man kigger grundigt på kødet, så kan man se nogle lange fibre/strenge. Det er vigtigt at man skærer kødet ud så man skærer på tværs af fibrene og ikke langs med dem. Det er nemmest at se fibrene inden kødet steges. Hvis du skærer kødet ud den forkerte vej, så vil det opleves sejere (mindre mørt).

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 363kcalKulhydrater: 0.3gProtein: 48gFedt: 17gMættet fedt: 7gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 6gTransfedt: 0.01gKolesterol: 206mgNatrium: 788mgKalium: 794mgFiber: 0.1gSukker: 0.003gVitamin A: 9IUCalcium: 40mgJern: 2mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

4.67 from 3 votes (3 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering