Jødekager er en småkage bagt med med sukker og kanel. Det er en populær kage til jul. 

Kagen stammer fra midten af 1800-tallet og er af dansk oprindelse. Navnet menes at komme fra, at kagen mindede om mere eksotiske kager fra fortidens jødiske bagerier.

Når det er jul, så er det rart med nogle traditioner. Julen ændres selvfølgelig over tid og generationer. Hjemme hos os er julen en tid med julemusik, julepynt, juletræ, chokoladekalender, kalenderlys og meget mere. Noget af det vigtigste ved julen er alle julegodterne og julemaden. Det er virkelig der julen skiller sig ud. Det er hvertfald min mening. Det betyder blandt andet, at der bages småkager. En af klassikerne er jødekager. Denne lille skønne kage som smager sødt af sukker og  kanel. Og så er den vidunderlig sprød. Det er virkelig lækkert. Det bedste er, at den er super nem og hurtig at bage. Jeg håber, at du vil kunne lide den. Velbekomme.

 

Du finder flere opskrifter på småkager her.
Jødekager
5 fra 2 stemmer
Forberedelsestid 22 minutter
Tilberedningstid 8 minutter
Hviletid 30 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 35 småkager
Kalorier pr. portion 58

Ingredienser

Dej

  • 150 g hvedemel
  • 70 g sukker
  • ¼ tsk hjortetaksalt
  • 125 g smør - blødt
  • ½ stk æg - sammenpisket (

Topping

  • ½ stk æg - sammenpisket
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk kanel
  • 25 g mandler

Sådan gør du
 

  • Mel, sukker og hjortetaksalt blandes godt sammen.
  • Smøret skæres i små tern og kommes i melblandingen.
  • Slå ægget ud i en separat skål. Pisk ægget sammen med en gaffel.
    Kom halvdelen ned til dejen. Resten gemmes til pensling
  • Dejen samles med ægget.
  • Dejen formes til en rulle på 5-6 cm i diameter. Rul et stykke bagepapir eller madpapir omkring.
  • Dejen kommes i fryseren i en halv time eller i køleskabet i minimum 2 timer.
  • Mandlerne smuttes og hakkes.
  • Skær tynde småkager af dejen, og læg småkagerne på en bageplade med bagepapir.
  • Småkagerne pensles med resten af det sammenpiskede æg og de pyntes med kanelsukker og de hakkede mandler.
  • Småkagerne bages i en forvarmet ovn ved 175°C varmluft i 7-8 minutter.
    Hold øje med dem. Småkagerne skal ikke tage for meget farve, men kun være let lysebrune i kanten. De kan hurtigt få for meget og dermed blive tørre og kedelige.
  • Lad dem køle af på en rist.

Tips og noter

  • Hjortetaksalt hjælper småkager med at hæve og at blive sprøde. Det kan til nøds erstattes med bagepulver, men det giver ikke samme sprødhed.
  • Småkagerne kan holde sig i flere uger i en kagedåse. De smager dog bedst de første 1-2 uger.
  • Jødekager er sammen med andre småkager, noget som har været bagt ved juletid.

Næringsindhold

Serving: 1småkageKalorier: 58kcalKulhydrater: 6gProtein: 1gFedt: 3gMættet fedt: 2gFlerumættet fedt: 0.2gEnkeltumættet fedt: 1gTransfedt: 0.1gKolesterol: 12mgNatrium: 33mgKalium: 13mgFiber: 0.3gSukker: 3gVitamin A: 97IUVitamin C: 0.01mgCalcium: 6mgJern: 0.3mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering