Boller i karry – klassisk opskrift. Dette må siges at være en af favoritterne hjemme hos os. Vi elsker at lave mad. Vi elsker at prøve nye opskrifter. Men der er nogle retter, som vi laver oftere end andre. Dette er helt sikkert en som vi laver ofte. Vi har endda flere forskellige varianter som vi bruger. Der er også nogle med flere grøntsager. Der er også nogle med kokosmælk. Men dette er den helt klassiske opskrift på boller i karry. Den er ligesom min mormor lavede den. Hun ville helt sikkert være stolt.

Husk at din karrysauce bliver aldrig bedre end den karry som du bruger. Den karry vi bruger er købt i vores lokale minimarked. De har en rigtig god karry. Den er lidt stærk, men det kan jeg godt lide. Vidste du at karry oprindelig er et Indisk blandingskrydderi som er blandet af mellem 12 og 15 forskellige krydderier. Det fås i både stærke og milde varianter. Du må prøve dig frem for at finde den karry du bedst kan lide.

Du finder flere klassiske danske retter her. Velbekomme.

Boller i karry - klassisk opskrift
4.6 fra 5 stemmer
Samlet tid 40 minutter
Antal 4 personer
Kalorier pr. portion 642

Ingredienser

Kødboller

  • 500 g hakket svinekød
  • 1 stk løg - fint hakket
  • 1 stk æg
  • 1 spsk salt
  • ½ dl mælk
  • 1 dl havregryn - finvalsede
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 tsk peber
  • 2 spsk vand
  • L hønsebouillon

Karrysauce

  • 50 g smør
  • 3 spsk hvedemel
  • 2 spsk karry - stødt
  • 1 spsk gurkemeje - stødt
  • L hønsebouillon - Den samme som du har kogt kødbollerne i
  • 1 tsk sukker
  • salt
  • peber

Sådan gør du
 

Kødboller

  • Kød og salt røres sejt. Jeg bruger en røremaskine. Det røres ved lav/mellem hastighed i 10 minutter.
  • Tilsæt løg, mælk, havregryn, mel æg og peber. Rør dejen godt igennem. Gerne 2-5 minutter.
  • Tilsæt vand og rør kort til vandet er optaget i massen.
  • Bollerne formes. Det er en smagssag hvor store eller små boller man vil have.
    Hvis jeg laver store boller. Så laver jeg dem typisk på størrelse med en golfbold eller bordtennisbold. Dem former jeg i hånden eller med en ske.
    Hvis jeg hellere vil have små boller. Så kommer jeg farsen ned i en sprøjtepose og klipper et hul på med en diameter på 1-2 cm. (Jeg bruger ikke en tyl). Så presser jeg farsen ud. Efterhånden som farsen kommer ud, så skærer jeg den over med en kniv. Jeg plejer at gøre det direkte ned i den kogende bouillon. De bliver ikke perfekt runde, men det synes jeg er okay.
  • Kødbollerne skal koge i bouillon. De kommes i når bouillonen koger. De er færdige når kødbollerne flyder til overfladen.
  • Tag kødboller op med en hulske.

Karrysauce

  • Smørret smeltes uden at brune i en stor. tykbundet gryde ven middel. varme.
  • Tilsæt karry og gurkemeje. Lad det stege i 30-60 sekunder.
  • Tilsæt mel og rør det sammen med smørret. Brug gerne et piskeris.
  • Tilsæt bouillon lidt ad gangen., mens du fortsat pisker. Den vil være meget tyk i starten. Du skal blot fortsætte med at tilsætte bouillon lidt ad gangen, til du har den ønskede konsitens.
  • Hæld dine kødboller i saucen og lad dem koge med et par minutter ved middel varme til de er gennemvarme. Rør undervejs med en grydeske. Servér med ris.
  • Serveres med ris.

Tips og noter

  • Hvis. du kan lide din sauce sød, så kan du tilsætte lidt mere sukker.
  • Hvis du synes at saucen er blevet for tynd, så kan du tilsætte lidt saucejævner eller sauceredning.
  • Hvis saucen er for tyk, så tilsætter du bare lidt vand eller lidt ekstra bouillon.
  • Vi kan godt lide at servere med skåret agurk, ananas og æbler. Evt. med lidt peanuts.
  • Du kan også sagtens servere dampede grøntsager eller kartofler til. Det er også lækkert.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 642kcalKulhydrater: 29gProtein: 34gFedt: 43gMættet fedt: 18gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 17gTransfedt: 0.4gKolesterol: 169mgNatrium: 754mgKalium: 912mgFiber: 3gSukker: 8gVitamin A: 436IUVitamin C: 4mgCalcium: 81mgJern: 4mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

4.60 from 5 votes (5 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering