Mini calzone med tomat og ost er en lille snack size indbagt pizza. De er perfekte til madpakken, skovturen eller børnefødselsdagen. 

Vi har lavet disse med tomatsauce og ost. Du kan selvfølgelig bruge præcis det fyld, som du normalt kan lide på pizza. Det kan være skinke, oksekød, kebab, champignoner, løg, pepperoni, peberfrugt osv. Det bliver de bestemt ikke dårligere af. Det er rigtig lækkert.

 

Hvis du kan lide vores opskrifter, så ville det hjælpe meget, at du følger os på de sociale medier. Du finder os på facebook, instagram, youtube eller pinterest

 

Du finder flere opskrifter på snacks her.
Mini calzone med tomat og ost
4.5 fra 2 stemmer
Forberedelsestid 30 minutter
Tilberedningstid 15 minutter
Hævetid 2 timer
Samlet tid 2 timer 45 minutter
Antal 16 mini calzone
Kalorier pr. portion 194

Ingredienser

Dej

  • 15 g gær
  • dl vand
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 tsk salt - groft
  • 500 g hvedemel - gerne det italienske

Tomatsauce

  • 400 g flåede tomater - svarer til en dåse
  • ¼ dl olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk basilikum - tørret

Topping

  • 250 g mozzarella - revet
  • 2 tsk oregano

Sådan gør du
 

Dej

  • Opløs gæren i lunkent vand.
  • Resten af indgredienserne blandes i og dejen æltes godt igennem. En gærdej som denne bør æltes i mindst 10 minutter. Jeg gjorde det på en røremaskine. med dejkrogen. Hvis du ikke har en røremaskine, så kan du sagtens ælte den med hænderne på bordpladen.
  • Stil dejen til hævning i en skål. Læg et viskestykke over skålen. Lad dejen hæve i 1½ -2 timer.
  • Dejen slåes ned og deles i 16 lige store stykker.
  • Hvert stykkke rulles ud til små runde pizzabunde på et meldrysset bord. Jeg plejer at bruge en kagerulle. De skal have en diameter på ca. 15 cm.

Tomatsauce

  • Alle ingredienserne kommes i en blender og blendes til en ensartet masse.

Samling

  • Fordel tomatsauce og ost på halvdelen af hvert dejstykke. Drys med en smule oregano.
  • Fold hvert dejstykke sammen som en halvmåne. Pres den buede kant sammen med en gaffel eller fingerene.
  • Pensl evt. med olie eller et sammenpisket æg. Det giver en gylden overflade.
  • Placer dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem i en forvarmet ovn ved 225 °C i 12-15 minutter.

Tips og noter

  • Du kan tilføje dit yndligs pizzafyld. Det kan være skinke, pepperoni, kebab, løg, champignon osv. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Næringsindhold

Serving: 1mini calzoneKalorier: 194kcalKulhydrater: 25gProtein: 7gFedt: 7gMættet fedt: 3gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 3gKolesterol: 12mgNatrium: 578mgKalium: 101mgFiber: 1gSukker: 1gVitamin A: 136IUVitamin C: 2mgCalcium: 95mgJern: 2mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

4.50 from 2 votes (2 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering