Cheesecake med æble er den ultimative efterårs godbid, der kombinerer cremet, silkeblød cheesecake med den lune og søde smag af æbler. Navnet siger det hele – det er en fest for smagsløgene med hver bid.
Æblet betegnes som Danmarks nationalfrugt. Det er ikke uden grund. De danske æbler har en perfekt sprødhed og masser af smag. Vores kølige, lyse somre er perfekte til at dyrke æbler.
Server din cheesecake med æble med et strejf af kanel eller en klat frisk flødeskum for den ultimative efterårssmag. Denne dessert er perfekt til at fejre efterårets smag og hygge. Så lad os omfavne sæsonen med denne skønne cheesecake, der vil forkæle dine smagsløg. Velbekomme.
Hvis du kan lide vores opskrifter, så ville det hjælpe os meget, at du følger os på de sociale medier. Du finder os på facebook, instagram, youtube eller pinterest.
Se flere opskrifter på dessert her.
Udstyr
- 1 lille ovnfast fad (jeg brugte et fad på 27x18 cm)
Ingredienser
Bund
- 125 g mel
- 75 g brun farin
- 50 g mandler
- 100 g smør
Ostecreme
- 200 g flødeost
- 60 g flormelis
- 1 stk æg
Topping
- 2 dl æblemos
- 15 g mandler
Sådan gør du
Bund
- Mandlerne hakkes fint.
- Smør, mandler, brun farin og mel blandes sammen.
- Ca. 1 dl af dejen tages fra og gemmes til topping.
- Tryk dejen ud i et fad beklædt med bagepapir.
- Bag bunden i en forvarmet ovn på 175° i 12 min.
Ostecreme
- Flødeost, flormelis og æg piskes sammen til en luftig masse.
- Ostecreme fordeles over mandelbunden og bages i yderligere 15 min.
Topping
- Æblemosen fordeles over ostecremen.
- Resten af dejen smuldres over æblemosen sammen med mandler.
- Kagen bages i yderligere 15 min.
- Lad kagen stå i køleskabet min 3 timer inden servering.
Tips og noter
- Du kan sagtens brug andre nødder end mandler. Det er fx rigtig lækkert med haselnødder.
- Vi har brugt æblemos, men andre frugtmos er også dejligt, prøv fx en lækker pæremos.
- Prøv at tilsætte lidt vanilje til ostecremen. Det er utroligt lækkert.
- Server denne kage med lidt frisk frugt eller bær. Så bliver det ikke bedre.
Den lyser lækker hvor stor en form er der til?
Jeg brugte et lille glasfad på 27×18 cm