Oksekødssuppe er en klassisk dansk ret. Denne ret er serveret i danske hjem i århundreder. Det er en skøn suppe lavet med lokale grøntsager og hjemmelavede kød- og melboller. Du kan selvfølgelig sagtens bruge købte kød- og melboller, men det er bestemt umagen værd at lave dem selv. De bliver efter min mening meget bedre.
Vi har lavet denne suppe med kartofler, pastinakker, gulerødder, porre, suppehorn, kødboller og melboller. Der er dog mange andre grøntsager der er oplagte at bruge. Vi kan godt lide at bruge knoldselleri, selleri, hvidkål og persillerod. De snittes og tilsættes samtidig med kartofler og gulerødder.
Vi håber, at du kan lide denne opskrift. Hvis du kan, så tilmeld dig gerne vores nyhedsbrev, eller følg os på de sociale medier. Velbekomme.
Du finder flere lækre opskrifter på suppe her.
Ingredienser
- 2½ L oksebouillon
- 4 stk kartofler
- 3 stk gulerødder
- 2 stk pastinakker
- 1 stk porre
- 100 g suppehorn
- 250 g kødboller
- 150 g melboller
- salt
- peber
Sådan gør du
- Kartoflerne, gulerødderne og pastinak skrælles og og skæres i tern.
- Porre ordnes. Top (De øverste grønne blade) og rod skræres af og kasseres. Porren skylles grundigt. Fjern gerne det yderste lag og kasser. Porren skæres i tynde ringe (2-4 mm).
- Kom din bouillon i en stor suppegryde (5L). Bring i kog.
- Tilsæt kartofler, gulerødder og pastinak. Lad det koge i 5 minutter.
- Tilsæt porre. Lad koge i yderligere 5 minutter.
- Tilsæt suppehorn. Lad koge i 2-3 minutter. Rør i gryden undervejs.
- Tilsæt melboller og kødboller. Lad suppen koge 1-2 minutter. (Hvis dine melboller og kødboller er frosne, så kan det tage et par minutter inden suppen begynder at kog. Tag tid fra at suppen koger igen.)
- Smag til med salt og peber. Serveres med det samme. Server gerne med et flütes.
Tips og noter
- Hvor store eller små du kan lide dine grøntsager er en smagssag.
- Denne ret passer til 4 personer, hvis det serveres som hovedret. Hvis det er til forret, så er der rigeligt til 8-10 personer.
- Du kan sagtens bruge andre grøntsager. Vi kan godt lide at bruge knoldselleri, selleri, hvidkål og persillerod.
- Se vores opskift på hjemmelavede kød- og melboller her: https://sydhavnsbloggen.dk/koed-og-melboller-til-suppe/
0 kommentarer