Marmorkage er en klassisk dansk sandkage med det letgenkendelige marmor mønster. Denne skærekage er utrolig lækker. Det er måske verdens bedste skærekage. Mønstret frembringes ved at blande kakao i en del af dejen. Den mørke dej kommes hen over den lyse, hvorefter der toppes med lys dej og der vendes lidt rundt i dejen, så kagen marmoreres.

Det er altid lidt spændende når man skærer det første stykke. Er det lykkedes? Er der et smukt marmor mønster? Når man skærer kagen ændrer mønstret sig ned gennem hele kagen. Det er lidt tilfredsstillende. Måske er det bare mig, men jeg elsker det. Her er hvertfald den helt traditionelle opskrift. Velbekomme.

 

Se flere opskrifter på kage her.
Marmorkage
5 fra 1 stemme
Samlet tid 2 timer
Antal 1 kage
Kalorier pr. portion 2696

Udstyr

  • 1 brødform (1,4 liter)

Ingredienser

  • 125 g smør - blødt
  • 2 dl sukker
  • 3 stk æg
  • 5 dl hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 dl mælk
  • 3 spsk kakao

Sådan gør du
 

  • Smør og sukker piskes lyst og luftigt.
  • Æggene tilsættes et ad gangen og der piskes godt imellem hvert æg til blandingen er let og luftig.
  • Bagepulver og mel blandes og røres i dejen skiftevis med mælken.
  • En tredjedel af dejen tages fra og røres med kakao.
  • En brødform smøres med fedtstof eller beklædes med bagepapir.
  • Halvdelen af den lyse dej lægges i formen, derefter lægges den mørke dej ovenpå og til sidst resten af den lyse dej øverst.
    Rør lidt i dejen med en gaffel eller et træspyd eller lignende. Lav et let zigzag mønster, så dejen blandes lidt. Det giver marmor-mønsteret.
  • Bag kagen i en forvarmet ovn i 1 time og 15 minutter ved 170°C almindelig ovn.
  • Lad kagen køle af inden den tages ud af formen.

Tips og noter

  • Dette er den helt klassiske opskrift på marmorkage. Der er dog mange der godt kan lide at komme lidt vanilje i dejen. Du kan evt. tilsætte 2 tsk. vaniljesukker eller kornene af 1 vaniljestang.
  • Denne kage skæres ud til 12-16 stykker.
  • Denne kage kan godt fryses. Den skal tø op på køkkenbordet. Vær opmærksom på at den er ret lang tid om at tø op.
  • Denne kage opbevares bedst ved stuetemperatur i en tæt beholder. Den holder sig nemt frisk et par dage efter bagning.
  • Server gerne lidt creme fraiche sammen med denne kage.

Næringsindhold

Serving: 1kageKalorier: 2696kcalKulhydrater: 366gProtein: 50gFedt: 121gMættet fedt: 71gFlerumættet fedt: 7gEnkeltumættet fedt: 33gTransfedt: 4gKolesterol: 768mgNatrium: 1476mgKalium: 850mgFiber: 12gSukker: 166gVitamin A: 3935IUVitamin C: 0.2mgCalcium: 517mgJern: 17mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering