Kebab Chili er en lækker og stærk chili. Den er præcis som den chili som du får på dit lokale pizzaria, kebab- eller shawarma-restaurant.
Tag dine smagsløg med på en gastronomisk rejse med vores lækre og stærke kebab chili, også kendt som shawarma chili. Denne chili er ikke bare en oplevelse af autentisk smag. Det er et krydret eventyr, der vil vække dine sanser.
Denne chili er nem at lave og har masser af smag. Denne smagfulde chili passer perfekt til kebab, pizza, durum, pitabrød og meget mere. Velbekomme.
Se vores opskrift på hjemmebagte pitabrød her.
Ingredienser
- 1½ dl olie - smagsneutral
- 1 lille løg - fint hakket
- 5 fed hvidløg - pillet og fint hakket
- 2 tsk spidskommen
- 1 tsk garam masala - kan udelades
- ½ tsk korianderfrø - kan udelades
- 1 spsk brun farin
- 2 tsk salt
- 2 tsk peber
- 1½ spsk soyasauce
- 200 g flåede tomater
- 140 g tomatpuré
- 40 g chiliflager - tørrede
Sådan gør du
I gryde
- Olie, løg, hvidløg, spidskommen, garam masala, korianderfrø, brun farin, salt og peber kommes i en gryde og steger i 15 minutter ved lav varme. Brug gerne en gryde der er lidt stor, da det kan bruse ret meget op.
- Tilsæt de øvrige ingredienser. Lad det stege i yderligere 15 minutter.
I airfryer
- Olie, løg, hvidløg, spidskommen, garam masala, korianderfrø, brun farin, salt og peber kommes i airfryer og steger i 15 minutter ved 170 ℃.
- Tilsæt de øvrige ingredienser. Lad det stege i yderligere 15 minutter ved 170 ℃.
Tips og noter
- Opbevar den færdige chili i et skoldet glas i køleskabet. Den kan holde sig i op til 3 måneder.
- Denne chili kan spises med det samme. Den smager dog bedst efter at den har stået et par dage og trukket.
0 kommentarer