Kartoffelmos er meget let at lave selv, hvis man blot husker et par enkelte regler. Salt trækker stivelsen ud af kartoflerne. Så for at få en lækkert luftig kaffelmos, som ikke en klæg og klisteret skal saltet tilsættes til sidst i processen.
Kartoffelmos er lækkert til alle simreretter men også til f.eks. en omgang frikadeller med gulerodssalat. Kartoflerne til mos er bedst om vinteren og ellers kan bagekartofler også bruges. Nye kartofler er svære at få til en rigtig cremet mos. Hvis du vil variere din kartoffelmos, kan du tilsætte forskellige rodfrugter. Herhjemme er vi særligt glade for pastinak. Når du skal smage mosen til med salt, så skal du endelig ikke holde dig tilbage, kartofler kan trække rigtig meget salt.
Hvis du kan lide denne opskrift, så kig på vores andre opskrifter med kartofler. Velbekomme.
Ingredienser
- 1,5 kg kartofler
- 50 g smør
- 1,5 dl mælk
- salt
Sådan gør du
- Kartoflerne skrælles, skæres i mindre stykker og koges møre i usaltet vand. Kogetiden afhænger af hvor store stykkerne er. Typisk mellem 10-20 minutter
- Vandet hældes fra og kartoflerne moses med en kartofelmoser/kartoffelpresser. Du kan også bruge en håndmixer, det giver dog en tungere og mere klistret kartoffelmos
- Du kan med fordel varme mælken i en gryde eller i mikroovnen
- Mælk og smør tilsættes og røres ind i kartoffelmosen
- Kartoffelmosen smages til med salt og peber
Tips og noter
- Kartofler der skal bruges til kartoffelmos, bør altid koges uden salt, da kartoffelsmosen ellers bliver klistret. Kartoffelmosen smages til med salt og peber lige inden servering.
- Kartoffelmos er velegnet som tilbehør til mange forskellige sammenkogte retter eller gryderretter som f.eks. gullash, bankekød.
- Kartoffelmos kan også bruges som låg oven på en sammenkogt ret som i Shepards pie eller Cottage pie.
0 kommentarer