Vafler – nemme og sprøde. Nybagte vafler er super lækre som dessert eller til lidt eftermiddagshygge. Det kræver dog, at du har et vaffeljern.

Vi købte vores vaffeljern på tilbud i en discountbutik. Det kostede ikke særligt meget. Da vi kom hjem, så var der eftermiddagshygge på programmet. Vi satte os ved køkkenbordet og spillede “Afrikas stjerne” (et brætspil) og jeg rørte en vaffeldej sammen. Vi spillede brætspil og bagte/spiste vafler. Det var mega hyggeligt. Siden den dag så har vafler og brætspil hørt sammen. Så en gang imellem i weekenderne, så er der brætspil og vafler på programmet i vores lille hjem.

Denne opskrift giver ca. 10 vafler. De bliver lækre og sprøde. Det vil helt sikkert være et hit. Det tager kun et øjeblik, at røre dejen sammen. Det kræver dog lidt tålmodighed at bage vaflerne. I vores vaffeljern skal vaflerne have 3-4 minutter hver. Det betyder, at det tager ca. 40 minutter at bage 10 vafler. Det kan sagtens være, at der findes hurtigere og bedre vaffeljern, men uanset så kræver det lidt tålmodighed. Tricket er at gøre processen til en lille hyggestund med familien. Velbekomme.

 

Du finder flere bageopskrifter her.
Vafler - nemme og sprøde
5 fra 2 stemmer
Forberedelsestid 10 minutter
Tilberedningstid 40 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 10 Vafler
Kalorier pr. portion 193

Udstyr

  • 1 vaffeljern

Ingredienser

Dej

  • 225 g hvedemel
  • 1 spsk sukker
  • 2 tsk bagepulver
  • ¼ tsk vaniljesukker
  • ¼ tsk salt - fint
  • 1 stk æg
  • 2 dl mælk
  • dl vand
  • 125 g smør

Tilbehør

  • 1 dl Syltetøj
  • 1 dl flormelis

Sådan gør du
 

  • Smøret smeltes.
  • Alle ingredienserne piskes sammen i en skål med en håndmikser.
  • Vaffeljernet varmes op.
  • Når vaffeljernet er klar, så skal der dej på. Der er meget forskel på hvor store vaffeljern er. I vores vaffeljern passer det med ca. ¾ dl dej pr. vaffel.
    Luk låget og bag vaflerne til de er sprøde og gyldne.
  • Når vaflerne bliver færdige lægges de på en rist. Undgå at stable de færdige vafler, for så dannes der kondens og de bliver ikke sprøde. De bliver sprøde efter de har ligget på risten i ca. 1 minut.
  • De friskbagte vafler nydes mens de stadig er helt sprøde og lune.

Tips og noter

  • Du kan prøve at variere dejen med lidt kardemomme, citronskal eller kanel. Det er super lækkert.
  • Dejen kan sagtens røres sammen i et timer i forvejen. Den skal blot opbevares i køleskabet.
  • På vores vaffeljern tager det 3-4 minutter at bage en vaffel. Der kan dog godt være forskel på vaffeljern. Du må prøve dig frem.
  • Jeg bruger vand i opskriften fordi det er med til at give sprøde vafler. Du kan erstatte vandet med øl. Det giver også sprøde vafler og giver lidt smag til vaflerne. Det kan både være almindelig pilsner eller hvidtøl.
  • Vi serverer vaflerne sammen med syltetøj og flormelis. Du kan også servere dem sammen med vaniljeis, flødeskum, friske bær, frugt eller chokoladesauce.

Næringsindhold

Serving: 1vaffelKalorier: 193kcalKulhydrater: 20gProtein: 4gFedt: 11gMættet fedt: 7gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 3gTransfedt: 0.4gKolesterol: 45mgNatrium: 242mgKalium: 60mgFiber: 1gSukker: 2gVitamin A: 356IUVitamin C: 0.04mgCalcium: 80mgJern: 1mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering