Alle ingredienserne piskes sammen i en skål med en håndmikser.
Vaffeljernet varmes op.
Når vaffeljernet er klar, så skal der dej på. Der er meget forskel på hvor store vaffeljern er. I vores vaffeljern passer det med ca. ¾ dl dej pr. vaffel.Luk låget og bag vaflerne til de er sprøde og gyldne.
Når vaflerne bliver færdige lægges de på en rist. Undgå at stable de færdige vafler, for så dannes der kondens og de bliver ikke sprøde. De bliver sprøde efter de har ligget på risten i ca. 1 minut.
De friskbagte vafler nydes mens de stadig er helt sprøde og lune.
Tips og noter
Du kan prøve at variere dejen med lidt kardemomme, citronskal eller kanel. Det er super lækkert.
Dejen kan sagtens røres sammen i et timer i forvejen. Den skal blot opbevares i køleskabet.
På vores vaffeljern tager det 3-4 minutter at bage en vaffel. Der kan dog godt være forskel på vaffeljern. Du må prøve dig frem.
Jeg bruger vand i opskriften fordi det er med til at give sprøde vafler. Du kan erstatte vandet med øl. Det giver også sprøde vafler og giver lidt smag til vaflerne. Det kan både være almindelig pilsner eller hvidtøl.
Vi serverer vaflerne sammen med syltetøj og flormelis. Du kan også servere dem sammen med vaniljeis, flødeskum, friske bær, frugt eller chokoladesauce.