Snobrød er både rigtig lækkert og samtidig en hyggelig aktivitet for hele familien. Det er altid et hit blandt både voksne og børn. 

Et bål er næsten magisk. Det bringer folk sammen og bringer os tættere som mennesker. Det er en utrolig hyggelig tid, der deles ved bålet. Når man laver snobrød, så handler det om at bruge tid sammen. Tid til familien. Tid til vennerne. Tid til hinanden. Tid uden en skærm. Det er samvær og det er hyggeligt. 

Dette er vores opskrift på snobrødsdej. Det er en nem opskrift og den er hurtigt lavet. Når man laver snobrød, så kræver det til gengæld lidt  tålmodighed. De skal helst laves over gløder. De skal ikke holdes alt for tæt på varmen, ellers bliver de sorte udenpå, med rå dej indeni. Det er ikke optimalt. Hold dem i passende afstand, så tager det mellem 10-20 minutter. Velbekomme.

 

Hvis du kan lide vores opskrifter, så ville det hjælpe os meget, at du følger os på de sociale medier. Du finder os på facebook, instagram, youtube eller pinterest.

 

Se flere af sommerens opskrifter her.
Snobrød
5 fra 2 stemmer
Samlet tid 2 timer
Antal 10 snobrød
Kalorier pr. portion 286

Ingredienser

Dej

  • 25 g gær
  • ½ dl vand - lunkent
  • 3 dl mælk - Kan erstattes af vand
  • 5 tsk sukker
  • ½ tsk salt
  • ½ dl olie
  • 10 dl hvedemel

Sådan gør du
 

  • Gæren opløses i det lunkne vand.
  • Tilsæt resten af ingredienserne, dog kun halvdelen af melet. Ælt dejen sammen.
    Jeg bruger en røremaskine. Men du kan sagtens gøre det med håndkraft.
  • Tilsæt mere mel indtil at dejen slipper skålen. Ælt dejen godt igennem. Gærdeje som denne har bedst af at blive æltet i ca. 10 minutter. Det giver en luftigere og lettere bolle.
  • Lad dejen hæve i 1-2 timer.
  • Del dejen i 6-10 lige store stykker.
  • Tril hvert stykke ud til en pølse og sno det rundt om enden af en snobrødspind. Sørg for at det sidder godt fast.
  • Bag snobrødene over gløder i ca. 10-20 min. eller til brødene er gennembagte og gyldne.
  • Server eventuelt med ketchup, sennep og stegte pølser

Tips og noter

  • Vi får 6 små eller 10 store snobrød ud af denne portion dej.
  • Hvis du tager mælken direkte i køleskabet, så er det en god ide at give den 15-30 sekunder i mikroovnen, så den ikke er køleskabskold. Det får bollerne til at hæve flottere.
  • 10 dl mel svarer til 600 g mel. 
  • Hvis du deler dejen og kommer den i fryseposer som du lukker, så kan dejen holde 2-3 dage i en køletaske. Det er praktisk, hvis man tager på telttur eller lignende. Dejen skal ikke hæve først.
  • Prøv en luksus udgave hvor du ruller en skive skinke om hver pind inden du ruller snobrødsdejen udenom. Efter du fjerner har bagt brødet og fjernet pinden, så stikker du et stykke ost ned i hullet fra pinden. Varmen vil få osten til at smelte. Så har du snobrød med skinke og ost.
    • (Du skal selvfølglig have skåret nogle stave med ost, som er ca. på tykkelse med pinden. Jeg plejer, at bruge en mellemlagret os)

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 286kcalKulhydrater: 50gProtein: 7gFedt: 6gMættet fedt: 1gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 1gTransfedt: 0.1gKolesterol: 2mgNatrium: 134mgKalium: 119mgFiber: 2gSukker: 4gVitamin A: 29IUVitamin C: 0.1mgCalcium: 44mgJern: 3mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering