Koldskål uden æg er en utrolig lækker og cremet koldskål. Den er nem og hurtig at lave. Det  tager kun få minutter. 

Der er nogle som sværger til, at en koldskål skal laves over en æggesnaps. Det er da også den klassiske måde at lave den på. Hvis du mener at det er vigtigt, så finder du vores opskrift på den klassiske koldskål her. Jeg vil dog påstå at denne koldskål uden æg er stort set lige så god. Den har en lækker cremet konsistens og en dejlig smag af vanilje og citron. Bedre bliver det ikke. Jeg håber, at du vil nyde denne opskrift lige så meget som vi gør. 

 

Hvis du kan lide vores opskrifter, så ville det hjælpe os meget, at du følger os på de sociale medier. Du finder os på facebook, instagram, youtube eller pinterest.

 

Se flere af sommerens opskrifter her.

Koldskål uden æg
4.7 fra 3 stemmer
Samlet tid 5 minutter
Antal 4 personer
Kalorier pr. portion 196

Ingredienser

  • ½ dl sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • ½ l A38 - eller tykmælk
  • ½ l kærnemælk
  • 1 spsk citronsaft

Sådan gør du
 

  • Sukker og vaniljesukker kommes i en stor skål. A38 eller tykmælk hældes i lidt ad gangen, mens der røres rundt. Sukkeret skal opløses.
  • Rør derefter kærnemælk i.
  • Smag til med sukker og citronsaft.

Tips og noter

  • Vi serverer med kammerjunkere eller friske jordbær. Det er super lækkert.
  • Du kan også servere med sprødt drys, cornflakes eller frisk frugt.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 196kcalKulhydrater: 24gProtein: 8gFedt: 8gMættet fedt: 5gFlerumættet fedt: 0.3gEnkeltumættet fedt: 2gKolesterol: 29mgNatrium: 181mgKalium: 352mgFiber: 0.01gSukker: 24gVitamin A: 316IUVitamin C: 2mgCalcium: 283mgJern: 0.1mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

4.67 from 3 votes (3 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering