Æbleskiver smager bare bedre, når de er hjemmelavede. De bliver både luftige, lækre og er super nemme at lave. 

Vi laver dem med smør og kærnemælk i en gammeldags æbleskivepande af støbejern. Det giver æbleskiver, som er både store, runde og flotte. De bliver lækre sprøde på overfladen og bløde indeni. Du får helt sikkert ikke bedre æbleskiver end disse.

Tilbage i 1700-tallet var æbleskiver en tynd skive æble, vendt i dej og stegt i smør på en pande. I dag er det sjældent med æbler i æbleskiver. Prøv denne opskrift på klassiske æbleskiver. Den er både god og nem. Lige til at nyde en eftermiddag med familie og venner. Velbekomme.

 

Du finder flere af julens opskrifter her.
Æbleskiver
5 fra 3 stemmer
Samlet tid 1 time
Antal 25 æbleskiver
Kalorier pr. portion 92

Ingredienser

  • 250 g hvedemel
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk kardemomme - stødt
  • 1 tsk natron
  • ½ tsk salt - groft
  • 3 stk æg
  • 4 dl kærnemælk
  • 50 g smør - smeltet
  • reven skal af en citron - usprøjtet, gerne økologisk

Til stegning

  • 75 g smør

Sådan gør du
 

  • Hvedemel, citronskal, sukker, kardemomme, natron og salt røres sammen i en skål.
  • Æggene deles i hvide og blomme.
  • Æggeblommer og kærnemælk tilsættes melblandingen og piskes til dejen er jævn.
  • Æggehviderne piskes stive i en seperat skål.
  • Det smeltede smør røres i dejen.
  • Til sidst vendes hviderne forsigtigt i dejen og dejen hældes i en kande.
  • Lad æbleskivepanden blive godt varm og kom lidt fedtstof i hvert af hullerne. Jeg stiller komfuret på 7 ud af 9.
    Sørg for at fedtstoffet er fordelt i hele hullet. Der skal fedtstof i hullerne mellem hver gang.
    Hullerne fyldes næsten, men ikke helt, op med dej. Æbleskiverne steges ved jævn varme.
    Vend dem en halv omgang, fx med en kødnål, så æbleskiverne står på højkant.
    Fyld eventuelt lidt mere dej i hvert hul og bag dem færdige. Vend dem gerne flere gange undervejs.
  • Server æbleskiverne lune med flormelis og syltetøj.

Tips og noter

  • Du kan erstatte smør med olie.
  • Det er vigtigt, at panden er ordentlig varm og at der er fedtstof nok i panden. Hvis ikke så har æbleskiverne det med at sætte sig fast. Så er det rigtig svært at arbejde med.
  • Det er vigtigt for at piske æggehviderne helt stive. Man skal kunne vende skålen på hovedet, udan at æggeshviderne falder ud. De stiftpiskede æggehvider gør æbleskiverne ekstra luftige.
  • Du kan sagtens komme fyld i æbleskiverne. Det kan være meget lækkert. Fyldet placeres på dejen, efter den er kommet på panden, men inden du vender æbleskiverne. Det er vigtigt, at det bare er en lille klat i hver æbleskive. Prøv fx med:
    • Chokolade, både hvid, lys og mørk chokolade kan bruges.
    • Nutella.
    • Marcipan.
    • Amarone kirsebær.
    • Æblestykker.
    • Æblegrød.
    • Saltkaramel.

Næringsindhold

Serving: 1æbleskiveKalorier: 92kcalKulhydrater: 9gProtein: 2gFedt: 5gMættet fedt: 3gFlerumættet fedt: 0.3gEnkeltumættet fedt: 1gTransfedt: 0.2gKolesterol: 32mgNatrium: 149mgKalium: 42mgFiber: 0.3gSukker: 1gVitamin A: 180IUVitamin C: 0.3mgCalcium: 25mgJern: 1mg
Udskriv opskrift

0 kommentarer

5 from 3 votes (3 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering