Hæld vandet fra tunen (og gem vandet til husblasen) og findel tunen og rør den sammen med mayonnaise, crème fraiche, citronsaft, revet løg, ketchup og salt.
Kom husblas i vandet fra tunen i en lille gryde eller kasserolle. Lad det stå og hvile i 5-10 minutter.
Efter det har hvilet varmes det op til det er helt smeltet. Det skal ikke koge.
Rør den smeltede husblas i tunfarsen og rør det sammen
Fløden piskes til en let flødeskum.
Flødekummen og tunfarsen vendes sammen. Du må ikke røre, da flødeskummen ellers falder sammen
Tunmoussen hældes i et patentglas og stilles i køleskabet. Den skal hvile i minimum et par timer, men gerne til næste dag. Serveres med et lækkert stykke brød, lidt tomat, citron og dild. Velbekomme.
Tips og noter
2 spsk citronsaft svarer til saft fra en halv citron.
Den færdige tunmousse holder sig frisk i 2-3 dage i køleskab.
Du kan også komme den færdige tunmoussse i en springform. Det passer med en tredobbelt portion til en springform på 26 cm. Lad den køle af i køleskabet og tag den ud af springformen og placer den på en tallerken. Pynt med salat, rejer, tomater, stenbiderrogn, citron og dild. Server med flütes. Det er fantastisk som forret til ethvert selskab.
Når du bruger en springform, så kan du med fordel smøre den med olie i siden og beklæde bunden med bagepapir. Så slipper den meget nemmere.