Varm lidt olie på en pande. Kyllingen krydres med salt og peber. Steg stykkerne ved middel varme til de er gyldne og gennemstegte.
Croutoner
Brødet skæres ud i små tern og vendes med hvidløgspulver, olivenolie, salt og peber.
På panden: Brødternene ristes sprøde på en varm pande med smeltet smør eller olie. Rør undervejs. I ovnen: Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 ℃ varmluft i 15 minutter, til de er gyldne og sprøde. I airfryer: Bag dem i airfryer ved 180 ℃ i 10 minutter, til de er gyldne og sprøde. Ryst kurven når halvdelen af tiden er gået.
Lad dem køle lidt af inden servering.
Dressing
Alle ingredienserne til dressingen kommes i en blender og blendes til en cremet masse. Hvis dressingen er for tyk, så justeres konsistensen med koldt vand. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Anretning
Salaten rives i grove stykker og lægges på en tallerken. Anret den stegte kylling oven på salaten. Drys med croutoner og flager af parmesan. Slut af med en generøs mængde af den lækre dressing.
Tips og noter
1 dl mayonnaise kan erstattes med 1 æggeblomme, 1 dl olie, 1/2 tsk sennep og 1/2 tsk eddike.
Cæsar salat er oprindelig skabt af Caesar Cardini. Han var en italiensk immigrant, der drev restauranter i Mexico og USA.
Cæsar dressingen kan gemmes i et glas med låg i køleskabet. Den kan holde sig i 4-5 dage.
Der kan være meget stor forskel på hvor store romainesalathoveder er. Hvis det er de små hoveder skal man beregne 1/2 - 1 hovede pr. person. Hvis det er store hoveder, så kan et enkelt hoved række op til 4-6 personer.