Rens peberfrugten for kerner og skyl den. Skær den i 2-3 mindre stykker. Læg stykkerne på en middelvarm tør pande, med skindsiden (ydersiden) nedad. Peberfrugten steges til skindet er blevet helt sort. Når skindet er helt sort tages peberfrugten af panden og køles af.
Når peberfrugten er afkølet, så pilles skindet af og peberfrugten skæres i helt små tern.
Den syltede agurk skæres også i små tern.
Alle ingredienserne kommes i en skål og røres sammen. Smag evt. til med citronsaft, salt og sukker.
Tips og noter
Hvis du synes at dressingen er for tyk, så kan du tilsætte 1-2 spsk vand.
Jeg plejer at bruge hjemmelavet mayonnaise og creme fraiche 18%. Det gør at den godt kan blive lidt tyk og jeg tilsætter derfor 1 spsk vand. Hvis du bruger creme fraiche 9% eller en færdigkøbt mayonnaise, så er det ikke sikkert at det er nødvendigt, da købe mayonnaise ofte er fortyndet med vand allerede.