Vask salaten, tør den og læg den i en skål eller på et fad.
Skær mangoen i tern og kom dem i salaten. (Se evt. noter)
Skær avocadoen i tern og tilføj dem.
Forårsløg renses og skæres i små ringe og fordeles på salaten.
Mozzarella deles og drysses på.
Pinjekerner ristes i 3-4 minutter på en tør pande ved middel varrme. Rør undervejs. De er færdige når de begynder at tage farve og dufte. Fordel dem på salaten.
Server med en vinaigrette eller balsamico glace.
Tips og noter
Prøv at drysse med lidt frisk koriander eller mynte. Det er super lækkert.
Sådan skærer du en mango
Skær mangoen på begge sider tæt på stenen, du skal næsten kunne mærke den.
Du har nu to store mango-stykker.
Skær tern i mango-kødet: først lodret, så vandret – men ikke gennem skindet.
Vend mangoen, så skindet buer udad og ternene “popper” frem.
Skær ternene af med en kniv eller ske.
Sådan skærer du en avocado
Skær rundt om avocadoen på den lange led med en skarp kniv. Stop ved stenen.
Drej de to halvdele fra hinanden med hænderne.
Fjern stenen ved at stikke kniven forsigtigt ned i den og dreje.