Kyllingefrikadeller med soltørrede tomater og feta
Samlet tid 25 minuttermin
Antal 4personer
Kalorier 380
Ingredienser
400ghakket kylling
1spsksaltgroft
1stkæg
1dlmælk
1tskløgpulver
1dlhavregryn
½dlrasp
2spskhvedemel
peberfriskkværnet
75gsoltørrede tomaterskåret i mindre stykker
75gfeta ostskåret i tern
olietil stegning
Sådan gør du
Kød og salt røres sejt. Det skal røres ret længe. Det er nemmest med en røremaskine, men det kan sagtens gøres i hånden.
Tilsæt æg, mælk, løgpulver, havregryn, rasp, mel og peber til farsen. Rør den godt igennem. Gerne 2-5 minutter.
Skær de soltørrede tomater i små stykker og rør i farsen.
Skær fetaosten i tern og vend i farsen.
Varm en pande op til middelhøj varme. Kom olie på panden til der er olie ca. 1 cm op ad kanten.
Form frikadellerne og kom dem på panden når olien er varm. Frikadellerne steges på panden 8-10 minutter. Vend gerne frikadellerne flere gange undervejs.
Tips og noter
Frikadeller skal røres i lang tid. Det betyder meget for konsistensen. Det giver en frikadelle der hænger bedre sammen og er saftigere og mere svampet. Hvis frikadellefarsen ikke er rørt nok, så bliver fridellerne mere porøse og tørre.
Middelhøj varme er på vores komfur 7 ud af 9.
Hvis farsen virker lidt tør, så kan du tilsætte en anelse vand.