Vend kartoflerne med olie, herbes de provence, salt og peber.
Kom hønsebouillon i bunden af skuffen til din airfryer.
Kom risten i airfryeren og placer kartoflerne på risten.
Sæt temperaturen på 180 ℃ og sæt tiden til 20 minutter.
Kylling
Rens kyllingebrysterne for sener og fedt. Skær derefter med en skarp kniv på langs i kyllingebrystet uden at skære helt igennem. Åben kyllingebrystet.
Krydr med salt og peber. Smør dem med pesto og fordel osten. Rul brysterne sammen og vikkel skinken rundt om brysterne.
Kyllingebrysterne lægges ovenpå kartoflerne i airfryeren og denne gang sættes tiden til 15 minutter ved 180 ℃.
Tomater
Tomaterne skylles og kommes i airfryeren sammen med resten. Det hele skal nu have yderligere 10 minutter ved 180 ℃.
Servering
Når tiden er gået er det hele færdigt og klar til servering. Anret kyllingebryst, kartofler, cherrytomater og lidt skysauce på en tallerken og server med det samme.
Tips og noter
Vær opmærksom på at tilberedningstiden kan variere fra en airfryer til en anden. Du kan derfor opleve, at det tager kortere eller længere tid end angivet i opskriften.
Hvis du er usikker på om kyllingen er færdig, så kan du bruge et stegetermometer. Den anbefalede kernetemperaturen på kylling er 75 ℃.
Du kan evt. prøve med andre grøntsager. Vi kan godt lide broccoli eller champignoner.
Du kan erstatte nogle af kartoflerne med rodfrugter. Det kan fx. være lækkert med gulerødder eller pastinak.