Brun koteletterne af i olie og smør på en pande. Krydr med salt og peber. Læg koteletterne i et ovnfast fad når de er brunet godt af. De skal ikke stege færdige. Blot tage farve.
Rens champignon og skær dem i skiver. Fjern det yderste af løget og skær det i ringe. Rist dem af på panden i 3-4 minutter.
Fjern skrællen fra hvidløget og skær det i skiver. Kom det på panden og steg videre i 1-2 minutter.
Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré, fløde, paprika, sukker, salt og peber. Lad det koge ind på panden i 3-5 minutter.
Hæld derefter saucen fra panden over koteletterne i fadet og sæt derefter fadet i ovnen i 15 minutter ved 180 grader. Så er retten klar til servering.
Serveres med ris eller kartofler.
Tips og noter
Til denne opskrift bruger jeg svinekoteletter skåret af svinekam. Man kan dog sagtens bruge lammekoteletter, kalvekoteletter eller oksekoteletter.
Normalt er koteletter skåret af svinekam eller af nakke. Nakkekoteletter har en mere markant fedtmarmorering. Koteletter af svinekam er mere magre.
Du kan tilsætte lidt bacon til denne ret. Det er en luksus udgave.