Peberfrugt, tomater og chili renses og skæres ud i mindre stykker. De blendes derefter sammen med vand. Det skal blendes til en ensartet smooth masse.
Løg pilles og skæres i tern. Varm en sauterpande eller en tykbundet op med lidt olie og sauter løgene ved middelhøj varme i 10-15 minutter, så de begynder karamelliser, uden at. de brænder på.
Hvidløgsfedene pilles og skæres fint eller presses. Ingefær rives fint. Hvidløg og ingefær tilsættes gryden, sammen med karry, paprika, timian, peber og laurbærblade. Lad det stege med et øjeblik, indtil krydderierne begynder at dufte. Hæld derrefter den koncentrerede tomatpuré på og lad det stege videre i yderligere 1-2 minutter.
Tilsæt nu den blendede tomatmasse og lad det koge op og simre i ca. 10 minutter. Smag til med salt.
Hæld bouillonen på og lad det koge op uden låg. Når det begynder at koge skylles risene (brug evt. en si) og tilsættes. Skru ned på lavt blus, så det akurat simrer. Lad det simre i ca. 25 minutter. Det er færdigt når risene er møre og al væden er væk. Rør gerne i gryden flere gange undervejs.
Tips og noter
Du kan anvende grøntsags-, hønse- eller oksebouillon. Du kan også bruge en blanding af forskellige.
Juster mængden af chili efter hvor stærk du kan lide din mad. Vær også opmærksom på, at der kan være meget stor forskel på hvor stærke forskellige chilier kan være.