Hvis det er hele kyllingevinger så kan du dele dem i over- og undervinger. Vingespidserne kasseres (eller gemmes til at lave hjemmelavet hønseebouillon).
Dup kyllingevingerne tørre med køkkenrulle.
Alle ingredienserne til marinaden røres sammen i en skål.
Kyllingevingerne vendes med marinaden. Stil gerne vingerne på køl i 30 minutter. Det giver vingerne mulighed for at trække smag fra marinaden.
I ovn
Kyllingevingerne tilberedes i ovnen ved 200 °C varmluft i 25-30 minutter. Vend gerne vingerne når halvdelen af tiden er gået.
I Airfryer
Kyllingevingerne tilberedes i airfryer i 20-25 minutter ved 180 ℃. Vend gerne vingerne når halvdelen af tiden er gået.
Tips og noter
Vingerne kan også tilberedes på grillen. Her er det især vigtigt, at de vendes jævnligt, da marinaden nemt brænder på.
Juster mængden af chili alt efter hvor stærke du vil have dem. Denne marinade har et pift, men er ikke meget stærk.