Kødet koges og deles i mundrette stykker - ikke for store stykker.
Dræn dåsen med asparges. Du skal gemme både væden og asparges. Asparges skæres i mindre stykker. (I nogle dåser er de allerede meget små og behøver derfor ikke blive skåres yderligere).
Saucen laves som en opbagt hvid sauce. Smørret smeltes i en gryde ved lav/middel varme. Tilsæt mel og pisk sammen. Brug et piskeris.
Væden fra asparges tilsættes mens der piskes. Sørg for at det er en ensartet masse inden du fortsætter.
Tilsæt hønsebouillon lidt ad gangen mens du fortsat pisker. Sørg for at det er en ensartet masse, uden klumper, inden du forsætter.
Fløden tilsættes. Det skal være en relativt tyk sauce. Lad saucen komme op at koge. Den bliver lidt tykkere, når den koger.
Til sidst røres hønsekød og asparges i. Brug en grydeske.
Smag til salt og peber.
Tips og noter
Erstat fløde med mælk for et fedtfattigere alternativ.
Hvis saucen bliver for tynd kan du tilsætte lidt sauceredning/saucejævner. Du kan også røre en meljævning.
Hvis saucen er for tyk, så tilsættes lidt vand. Hvis saucen er for tynd, så tilsættes lidt saucejævner.