Peberfrugterne skylles. Stilk, lameller og frø fjernes. Peberfrugterne kan bages i airfryer eller i ovnen.Sæt peberfrugterne med hullet nedad på et stykke bagepapir, og bag dem 30-35 minutter ved 200 ℃ varmluft. Skindet skal blive delvist sort.Lad dem køle lidt af og fjern skindet.
Forbered chilierne: Fjern stilke og kerner fra de tørrede chilier. Læg dem i blød i varmt vand i ca. 30 minutter, til de er bløde. Hæld vandet fra og kasser det.
Spidskommen, korianderfrø og kommen ristes på en tør pande, til de begynder at dufte. Det tager ca. 1 minut. Lad dem køle lidt af og stød dem i en morter eller brug en krydderikværn.
Kom alle ingredienserne i en blender eller foodproocessor. Blend i 2-3 minutter til du får en glat og tyk pasta.
Smag til med citronsaft, salt og peber.
Tips og noter
Historisk har man ikke brugt peberfrugter i Harissa. Det er dog blevet meget mere udbredt i det moderne køkken. Det giver en lidt sødere og mildere pasta med en klarere og flottere farve. Hvis du ønsker en mere traditionel Harissa, så skal du undlade peberfrugt og bruge dobbelt så mange chilier.
Traditionelt bruger man rehydrerede tørrede chilier til denne opskrift. Man kan selvfølgelig anvende friske chilier i stedet.
Af hele chili kan du fx bruge guajillo, pasilla eller små stærke som bird’s eye.
For ekstra styrke kan du tilsætte 1-2 friske chilier.
I denne opskrift bruger vi kommen. Skal man lave en autentisk opskrift, så skal man bruge karve. Det kan dog være svært at finde.
Karve er et krydderi, der kommer fra frøene af planten Carum carvi. Den tilhører skærmplantefamilien (ligesom dild og fennikel) og bruges især i det nordeuropæiske og mellemøstlige køkken.
Karve har en let bitter, varm og lakridsagtig smag, der minder om en blanding af fennikel og kommen – men den er mere delikat og sødlig.