Smør og brun farin piskes sammen, til det er lyst og luftigt. Pisk derefter et æg i ad gangen.
Hvedemel, bagepulver, kanel, ingefær og salt blandes sammen og sigtes i dejen. Dejen røres sammen.
Derefter vendes de revne gulerødder i dejen.
Kom bagepapir i bunden af en springform. Smør siderne med smør og kom dejen i. Bag den i en forvarmet ovn ved 170 ℃ varmluft i ca. 45 minutter.
Lad kagen køle helt af i formen inden den tages ud og samles med Dulce de Leche og frosting.
Dulce de Leche
Kagen skæres over på den lange led, således at du får en top og en bund. Fordel Dulce de Leche på bunden og saml kagen igen.
Frosting
Flødeost, flormelis, vaniljesukker og citronsaft røres sammen i en skål. Fordel frostingen på kagen.
Tips og noter
Gulerodskage holder sig lækker og frisk i 2-3 dage.
Du kan erstatte 150 g smør med 1,5 dl smagsneutral olie.
Den opbevares bedst tildækket ved stuetemperatur.
Du kan bruge et tyndt grillspyd eller en kødpind til at tjekke, om kagen er færdig. Stik spyddet ned i midten af kagen. Der skal ikke hænge dej ved, når du tager det op.
Vaniljesukker kan erstattes med frisk vaniljestang. 2 tsk vaniljesukker svarer til kornene fra én vaniljestang.
Prøv at tilsætte 50 g hakkede valnødder til dejen. Det giver den færdige kage lidt bid. Det er super lækkert.