Du kan vælge at bruge græskaret med eller uden skræl. Hvis du bruger det med skræl skal det vaskes inden du halverer det. Halver hokkido græskaret og skrab kernerne ud. (Hvis du ikke vil bruge skrællen, så skal det skrælles efter kernerne er fjernet.)
Skær græskarkødet i grove tern.
Kom græskarstykkerne i en skål og tilsæt olie, chili, salt og peber. Rør rundt så olie og krydderier fordeles.
Læg det hele ud på en bageplade med bagepapir. Bag græskarstykkerne i ovnen ved 200 °C (varmluft) i 20 minutter.
Kartofler, gulerødder, løg og hvidløg skrælles og skæres i tern.
Opvarm olien i en stor gryde og sauter hvidløg og løg i 1-2 minutter ved middel varme.
Tilsæt kartoffeltern og og gulerødtern og sauter i yderligere 3-4 minutter.
Kom de bagte græskarstykker i gryden og tilsæt bouillon. Bring gryden i kog og lad den koge igennem i 10 minutter.
Blend suppen glat med en stavblender og tilsæt fløde og citronsaft.
Smag til med salt og peber og varm suppen igennem.
Server suppen med det samme gerne med en klat creme fraiche og et groft stykke brød.
Tips og noter
Jeg kan godt lide at bage græskaret i ovnen. Det giver lidt brændt sødme til suppen. Man kan sagtens nøjes med at skære græskaret i tern og tilsætte det sammen med kartofler og gulerødder.
Det er klart at du skal servere et alternativ til bacontopping. Det kan være rigtig lækkert servere ristede græskarkerner.
Hvis du kan lide vores opskrifter, så tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi lægger nye opskrifter ud hver uge.