Gæren røres ud i den kolde mælk. Æg tilsættes og røres i.
Mel, salt og sukker blandes i og dejen æltes sammen
Smør smuldres i og dejen æltes til en blank og smidig dej.
Dejen lægges i køleskab og skal hvile i en time. Det giver en fastere dej, som er nemmere at arbejde med.
Dejen rulles ud på et meldrysset bord til en stor firkant. Smørret til rulning smørres ud på ca. ⅔ af dejen.Derefter foldes dejen sammen i tre dele. Den del uden smør foldes ind først.Dejen rulles ud igen til en stor firkant og den foldes igen på samme måde. (Der skal kun smør på første gang). Dette gentages i alt tre gange.
Dejen rulles lidt ud og deles i lige store stykker og stilles til hævning på en bageplade med bagepapir. De skal hæve tildækket i 1 time.
Bollerne pensles med sammenpisket æg og bages ved 190 °C alm. ovn i ca. 20 minutter. Bollerne afkøles inden de fyldes.
Creme
Pisk det hele æg godt med sukker og vaniljesukker. Pisk melet i. Bland det med den kolde mælk.
Bring cremen i kog under piskning. Lad den koge godt igennem.
Rør af og til i cremen under afkølingen.
Piskefløden piskes til en let flødeskum og vendes i cremen efter den er kølet af.
Samling af fastelavnsboller
Efter bollerne er kølet af skæres de over og cremen fordeles på underbollerne. Jeg bruger gerne en sprøjtepose, men det er ikke nødvendigt. Overbollen lægges på igen. Flormelis drysses på med en si.
Tips og noter
Creme:
Man kan sagtens bruge vaniljestang istedet for vaniljesukker.
½ tsk vaniljesukker svarer til ¼ vaniljestang.
1 tsk vaniljesukker svarer til ½ vaniljestang.
2 tsk vaniljesukker svarer til 1 vaniljestang.
Kagecremen kan tilsættes citron- eller appelsinsaft, vin, hakkede mandler eller nødder, rosiner eller lignende.
Hvis du kan lide din creme tykkere og med mere smag, så kan du lave en dobbelt portion og undlade at blande den med flødeskum.
Fastelavnsboller:
Det kan være rigtig lækkert med syltetøj i bollerne. Den kommes på underbollen inden du kommer creme på.