Æggene tilsættes et ad gangen og der piskes godt imellem hvert æg til blandingen er let og luftig.
Saft og revet skal af citron tilsættes.
Melet skal vendes i dejen til det er blevet en ensartet masse. Man skal helst ikke røre for meget, da man ellers slår den luft ud som er pisket ind i smør, sukker og æg. Det er jo en kage uden hævemiddel.
Chokolade hakkes og vendes i dejen.
Dejen fordeles i en form beklædt med bagepapir.
Bag kagen i en forvarmet ovn i ca. 16-18 minutter ved 180°C varmluft.
Lad kagen køle af inden den tages ud af formen.
Glasur
Flormelis røres sammen med citronsaft og frugtfarve i en skål og fordeles på den afkølede kage.
Drys med hakkede pistacienøddekerner og revet citronskal.
Tips og noter
Dette er en kage der er bagt uden hævemiddel. Det er derfor en meget kompakt kage. Vi skærer derfor små stykker. Vi får 8-12 stykker kage.
Denne kage kan sagtens holde sige i 3-4 dage. Den opbavares bedst i en lukket beholder i køleskabet.
Du kan undlade pistacienøddekerner eller erstatte dem med fx hasselnødder, valnødder, mandler eller pekannødder. Du kan også erstatte med tilsvarende grofthakket mælkechokolade eller hvid chokolade, for en endnu mere chokoladesmovset kage.