Bland alle de tørre ingredienser direkte i koppen.
Tilsæt mælk og olie.
Rør dejen ensartet med en ske.
Sæt kagen i microovnen. Start med 1½ minut ved på fuld effekt. Lad derefter kagen hvile i 1 minut. Er den ikke færdig, kan du give den 15-25 sekunder. Lad den derefter hvile i yderligere et minut. Gentag hvis den skal bage yderligere.
Pynt kagen med chokoladeknapper og florrmelis.
Nyd kagen med det samme.
Tips og noter
Det er svært at give en præcis tid, da ingen ovne er ens.
Den lækre chokoladekage smager fantastisk, som den er, serveret i en kop. Men hvis du vil have en ekstraordinær dessert, kan du toppe den med en kugle vaniljeis, friske bær og chokoladesauce. Så har du en syndig og hurtig dessert, der vil imponere.
Hvis du oplever at kagen flyder meget over i kopen, så kan du prøve at bage den ved lavere effekt og i kortere intervaller. Prøv fx ved halv effekt hvor du starter med at give den 90 sek. Derefter hviler den i 30 sek. og i microovnen i 30 sek. Gør dette skiftevis til kagen er færdig.
Tjek eventuelt med en kødnål om kagen er gennembagt.