Varm et stor tykbundet gryde op til medium - høj varme. Tilsæt spidkommen, chilipulver, cayennepeber, paprika og kanal. Lad det varme igennem i 1-2 minutter - til det begynder at dufte.
Tilsæt olie og løg. Lad det stege i yderliger 3-4 minutter. Rør et par gange undervejs.
Pil hvidløget og skær hvidløg og chili i små tern. Kom hvidløget og chili i gryden med løget. Steg videre i 1 minut.
Kyllingebryst skæres i mundrette stykker. Kom kødet i gryden og steg videre i 5-6 minutter til kødet har fået farve.
Tilsæt hakkede tomater, sukker og bouillon. Lad retten simre uden låg i ca 1 time. Rør et par gange undervejs. Hvis retten koger tør tilsættes mere bouillon elller vand.
Tilsæt bønner og lad retten koge i yderligere 5 minutter.
Smag til med salt og peber.
Serveres med nachos, creme fraiche, ris og et lækkert flütes.
Tips og noter
Denne chili er ikke stærk. Du justerer styrken med mængden af chili.
Du kan også bruge frisk chili. Da der er meget stor forskel på styrken af frisk chili, så må du prøve dig frem. Smag på det og tilsæt mere efter behov.
I stedet for kyllingebryst kan du bruge rester af kylling. Eller hakket kylling.
Det kan også være rigtig lækkert at tilsætte en dåse majs.