Smør, sirup og sukker smeltes i en gryde. Det skal ikke koge.
Smørblandingen hældes over i en skål. Tilsæt kanel, nellike, ingefær, mandler og appelsinskal. Rør sammen og lad blandingen køle af. Den skal være 20 ℃ - 30 ℃.
Opløs potasken i vandet og rør sammen med smørblandingen.
Tilsæt melet og rør til en ensartet dej.
Tril dejen til ruller på ca. 4½ cm i diameter. Stil brunkagedejen tildækket i køleskabet i mindst 4 timer, men gerne til dagen efter.
Brunkagerullerne skæres i meget tynde kager og lægges på plader med bagepapir.
Brunkagerne bages på øverste rille i ovnen i ca. 7-8 min. ved 175℃ - traditionel ovn. De skal være færdigbagte, men må ikke blive brændt i kanten.Lad dem køle af på en bagerist. - De er bløde når de kommer ud af ovnen, men bliver sprøde, når de er kølet af.
Tips og noter
Dejrullen med ubagt brunkagedej kan opbevares i køleskabet i op til 10 dage rullet ind i bagepapir eller husholdningsfilm. Den kan også fryses - her kan den holde sig op til 3 måneder.
Vi smutter mandlerne, men man kan sagtens bruge dem uden at smutte dem.
Man kan bruge hele eller hakkede mandler.
Potaske er et hævemiddel, som skal røres ud i koldt vand for at virke. Det giver småkager ekstra sprødhed.
Alle citrusfrugter kan bruges til denne opskrift. Vi bruger appelsin, men man kan sagtens bruge fx citron eller lime. Det kan også helt udelades. Det giver dog en lækker smag.
Brunkager skal skæres ud i meget tynde skiver. Dette er for at sikre, at de bliver perfekt sprøde.
Hvis du vil vide hvor mange kcal der er i en småkage, så tager du det totale antal kcal og dividere med det antal du har skåret den ud i.
Fx. 2962 kcal : 100 = 29,6 kcal.
Vidste du at du kan genoplive bløde småkager med en tur i ovnen. - Tænd ovnen på 175 ℃. Fordel kagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 5 minutter. Efter afkøling vil dine julesmåkager være sprøde igen.