800gkartoflerkogte og pillede - eller fra glas, drænet og tørret
150gbrun farin
20gsmør
Sådan gør du
Kartoflerne kommes i et ildfast fad. Farin og smør skåret i mindre stykker fordeles over kartoflerne.
Fadet stilles i ovnen ved 180℃ varmluft i ca. en time. De brunede kartofler skal vendes ca. hvert kvarter til de er færdige. De er færdige, når de er lækre brune og karamellen er så tyk, at den hænger ved kartoflerne.
Tips og noter
Beklæd eventuelt det ildfaste fad med bagepapir - det letter rengøringen.
Når du laver brunede kartofler så skal kartoflerne være afkølede. Du kan sagtens koge kartoflerne dagen i forvejen.
Vi serverer brunede kartofler til flæskesteg, andesteg, frikadeller, medisterpølse og meget mere.
Man kan også sagtens bruge kartofler på glas. Det er dog vigtigt, at de skylles og lægges til tørre på et stykke køkkenrulle. De skal ligge og tørre i mindst 15-30 minutter. Hvis de indeholder for meget vand, så har sukkeret sværere ved at hænge ved.