Æblerne skrælles og stilk og kernehus fjernes. Æblerne skæres i både. Kom æblebådene, sukker, kanel, kardemomme, vaniljesukker i en skål og bland sammen.
Smør et fad med smør og kom æblerne i fadet. Jeg brugte et hjertefad, som svarer ca. til et tærtefad på 24 cm i diameter i størrelse.
I en separat skål blandes alle ingredienserne til crumble.
Fordel crumble oven på æblerne.
Æblecrumblen bages ved 175°C varmluft i 45 minutter.
Kagen serveres lun med crème fraiche, flødeskum eller vaniljeis.
Tips og noter
Der er mange måder at variere denne kage på. Jeg elsker f.els. at lave den med mandler, men du kan sagtens bruge andre nødder som hasselnødder eller valnødder. Du kan også udelade nødder og tilsætte lidt ekstra havregryn.
Du kan også eksperimentere med krydderierne. Jeg har brugt vanilje, kanel og kardemomme. Du kan udelade en eller flere af dem eller erstatte med nelliker eller stjerneanis.
Du kan også sagtens bruge andre frugter end æbler. Jeg har lavet det med både pærer, rabarber, brombær, hindbær og jordbær. Det har også fungeret fremragende. Du kan også sagtens blande flere slags.