Mandlerne ristes i ovnen eller på en tør pande. - I ovnen skal de have ca. 15 minutter ved 150 ℃.- På panden skal de have 6-7 minutter ved lav varme.Mandlerne afkøles og hakkes fint.
Vaniljestangen flækkes på langs og kornene skrabes ud med en lille kniv. Derefter masses kornene sammen med en anelse af sukkeret på bordet med kniven, så kornene bliver skilt ad.
Alle ingredienserne æltes godt sammen. Dejen skal slippe hænderne.
Dejen kommes i en stofsprøjtepose med stjernetyl eller en kagespøjte. Derefter sprøjtes vaniljekransene ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad der gerne være lidt mellemrum mellem kagerne, så de ikke flyder sammen under bagningen.
Bag vaniljekransene i en forvarmet ovn ved 180℃ i 12-20 minutter til de er let gyldne. Bagetiden afhænger af størrelsen på dine vaniljekranse.
Lad småkagerne køle af på en bagerist og opbevar dem i en tætsluttende beholder.
Tips og noter
Du kan bruge mandler med eller uden skind. Man kan sagtens lade skindet sidde på mandlerne. Det giver masser af smag til de færdige vaniljekranse.
Du bestemmer selv hvor fint mandlerne hakkes.
Hvis du ikke har en stofsprøjtepose eller en kagesprøjte, så kan du rulle dejen ud i en pølse på tykkelse med en finger og skære ca. 8-10 cm lange stykker af, som derefter lægges i små kranse.
Man kan sagtens bruge både korn og stang fra vaniljestangen. Det giver mere vaniljesmag. Så hakker du stangen fint, efter du har skrabet kornene ud og kommer i dejen.
Bruger du sprøjtepose, så skal du bruge en stjernetyl på minimum 9 mm, da det eller kan være svært at trykke dejen ud. Jeg bruger en stjernetyl mellem 9 og 15 mm. Bruger du en større tyl, så får du færre men større vaniljekranse.