Skær dybe ridser flere steder i sværen på skankene med en skarp kniv. Gnid dem med groft salt og stil dem i et stort ovnfast fad.
Fadet sætte på nederste ovnrille. Ovnen tændes på 180 ℃. Skankerne steger i ca. 1 time.
Rodfrugterne skrælles og kommes i fadet sammen med skankerne. Drys med salt, peber og timian. Hæld øl, laurbærblade og peberkorn i fadet. Lad det hele stege i yderligere ca. 2 timer. Øs lidt væde fra bunden af fadet over kødet af og til. Kan skankene ikke stå op, vendes de efter den halve stegetid. Skankene er færdige, når kødet næsten løsner sig fra benet.
Sauce
Stegesky, ribsgelé og fløde kommes i en lille gryde. Lad saucen komme op at koge og lad den koge i et par minutter.
Jævn saucen med saucejævner, til den har den ønskede konsistens. Juster farven med kulør.
Smag til med salt og peber.
Server skankerne hele eller skær kødet fra benet. Server med de bagte rodfrugter, sauce og eventuelt med rugbrød eller landbrød, sennep og hakket persille.
Tips og noter
33 cl øl svarer til en almindelig dåse. Alle slags kan bruges. Jeg bruger gerne en mørk classic.
Servér skankerne hele ved bordet eller skær kødet fra benene.
Svineskank serveres ofte med rugbrød eller landbrød, sennep og hakket persille.
Hvis sværen ikke er sprød, så kan du give skankerne 10-20 minutter ved 200 ℃ varmluft til slut.