Vand, surdej og honning røres sammen i en røreskål. Tilsæt mel og salt.
Dejen æltes på røremaskine ved middel hastighed i 10-15 minutter - indtil dejen slipper skålens sider.
Dejen hældes over i ren, oliesmurt skål. Vend dejen rundt et par gange, så den dækkes af et tyndt olielag. Smør eventuelt hænderne med lidt olie inden. Det gør dejen nemmere at arbejde med. Skålen dækkes til med et låg eller lignende.
Lad dejen hæve ved stuetemperatur i 7-9 timer eller i køleskabet i 12-24 timer.
Tip skålen så dejen hældes forsigtigt ud på en let melet bordplade. Fold dejen ind over sig selv 2-3 gange. Vend dejklumpen om, så undersiden med mel vender op. Drys eventuelt med lidt mere mel og giv brødet et snit på langs med en lille skarp kniv eller skalpel.
Forvarm ovnen og en bageplade til 250 ℃.
Lad brødet efterhæve på et stykke bagepapir. - Hvis dejen har hævet ved stuetemperatur, så skal den efterhæve i ca. 30 minutter. - Hvis dejen har hævet i køleskabet, så skal den efterhæve i ca. 1 time.
Brødet trækkes over på den varme bageplade ved at trække i bagepapiret.
Brødet bages midt i ovnen i 15 minutter ved 250 ℃. Derefter ca. 30 minutter 200 ℃.
Tips og noter
Erstat 200 g af melet med tipo 0 eller tipo 00 hvedemel for en sprødere skorpe.
Erstat 150 g af melet med fuldkornsmel. Det er også super lækkert. Husk at tilsætte 1/2 dl ekstra vand, da fuldkornsmel suger mere væde.
I stedet for 1 spsk sirup kan du bruge 1 spsk honning eller 2 tsk sukker.