Skinkeschnitzlerne dyppes tørre med et stykke køkkenrulle.
Bank skinkeschnitzlerne let med en kødhammer. Hvis du ikke har en kødhammer, så kan du alternativt anvende en kagerulle.
Snitzlerne krydres med salt og peber.
Kom melet ud på en tallerken.
Æggene kommes i en dyb tallerken for sig og piskes sammen med gaffel.
Rasp kommes i en tredje tallerken og blandes med paprika.
Skinkesnitzlerne vendes først i melet, derefter i æggene og til sidst i raspblandingen.
Skinkeschnitzlerne steges i 2-3 minutter på hver side. Det er vigtigt ikke at stege dem for længe, da kødet ellers bliver meget tørt. De skal steges i rigeligt smør ved middel varme. De skal have en flot gylden farve på begge sider.
Dreng
Skinkeschnitzlerne anrettes med "dreng". Det er en skive citron, en tsk kapers, en tsk revet peberrod og en ansjos pr. schnitzel.
Brasekartofler
Kartoflerne skrælles og koges i let saltet vand. De skal være næsten møre, men ikke bløde.
Kartoflerne køles af. Du kan med fordel koge kartoflerne dagen i forvejen og stille dem i køleskabet.
Kartoflerne skæres ud i mundrette tern.
Kartoflerne skal stege med middel varme i olie eller smør. Du skal ikke røre i kartoflerne, men vende dem, dog ikke for ofte. Man skal lade kartoflerne ligge, da de på den måde lettes tager farve. De skal stege til de er gylden brune. De skal formentlig have ca. 20-30 minutter på panden.
Krydder med salt og peber og server.
Ærter
Hvis du bruger friske ærter skal de bare bælges. Bruger du frosne kan de spises efter optøgning. Du kan evt. give dem et hurtigt opkog. Personligt kan jeg godt lide dem varme. Jeg kommer dem frosne i en gryde og dækker dem med vand. Hvorefter jeg giver dem et opkog. Når vandet koger lader jeg dem koge i 30-60 sekunder, hvorefter jeg hælder vandet fra.
Tips og noter
Lad skinkeschnitzlerne ligge og hvile efter at de paneret og inden de steges. Gerne i 10-15 minutter. Det giver en panering der hænger bedre ved. De må ikke røre hinanden, da de ellers klisterer sammen og paneringen ødelægges.
Det er vigtigt ikke at spare på smøret til stegning af skinkeschnitzlerne, da du risikerer at de brænder på eller bliver tørre.
Kog ikke ærterne for længe, da de bliver kedelige i farven og rynkede.