Ælt dejen sammen og pres den ud i tærteformen. Den skal dække hele formen - også siderne.
Prik nogle huller i dejen med en gaffel. Bag bunden ved 200°C i 15 minutter.
Fyld
Skær bacon i mindre stykker og steg den sprød.
Porrer og rødløg pilles og skæres i ringe. Du kan vælge at stege det i 3-4 minutter i baconfedtet.Hvis du vil have en fedtfattigere udgave, så kan du vælge at koge porrer og løg i 2-3 minutter i let saltet vand. Lad det dryppe godt af efter kogning. Det skal ikke være vådt.
Æggemasse
Æg, mælk, salt og peber røres sammen i skål.
Samling og bagning
Kom først de tilberedte porrer og løg ned i den forbagte tærtebund. Hæld æggemassen ud over.
Tærten bages ved 200°C i ca. 25 minutter.
Tips og noter
Der er masser af måder at varirere denne tærte på. Istedet for bacon kan man bruge kylling eller andet kød. Sørg blot for at det er tilberedt inden du kommer det i tærten.
Hvis du ønsker en vegetar udgave, så kan du bruge soltørrede tomater, kartofler eller champignoner.
Du kan også sagtens bruge løg istedet for porrer.
Du kan sagtens komme 50-100 g ost i. Det er lækkert med mozzarella, cheddar, feta eller hytteost.
Denne tærte er lækker både varm, lun eller kold. Den er perfekt til madpakken eller skovturen.