Varm olien op i en stor wok eller stegepande ved middel/høj varme. Tilsæt herefter oksekødet og fordel strimlerne ud i gryden så meget som muligt. Krydder med salt, peber og rosmarin. Lad oksekødet stege i 1-2 minutter, før det vendes. Steg i endnu 1-2 minutter, eller indtil du har fået en fin farve på oksekødet. Tag kødet af panden og stil til side.
Pasta koges efter anvisningen på pakken. Derfter drænes vandet fra og pastaen stilles til side. Gem gerne 1-2 dl af kogevandet til saucen.
Løget pilles og skæres groft. Hvidløget pilles og hakkes fint. Squash skæres i små stave.
Løg og hvidløg steges ved middel varrme i samme pande i 2-3 minutter.
Tilsæt squash og lad det stege i 2-3 minutter eller det får farve og er gennemstegt.
Boullion og fløde tilsættes.
Spinat skylles og tilsættes sammen med revet parmasan ost. Lad retten simre i 3-4 minutter.
Pasta og oksekød vendes i retten. Tilsæt en anelse af kogevandet fra pastaen.
Lad retten stå på middel/lav varme indtil saucen tykner lidt. Det tager 2-3 minutter.
Smag til med salt og peber og server med friskrevet parmesan ost.
Tips og noter
Du kan sagtens bruge andre udskæriinger end flanksteak. Vi bruger alle slags udskæringer. Det kan være entrcôte eller tyksteg. Det er vigtigt, at skære i tynde strimler og skære på tværs af muskelfibrene, især for dee lidt billigere udskæringer.
Når man tilsætter kogevand fra pastaen til saucen, så forhindrer det at pastaen klistrer sammen. Det giver en "glattere" og mere lækker sauce.
Alle typer pasta kan bruges. På billedet er det en pasta af typen pappardelle.