Steg champignoner i lidt olie i 2-3 minutter. Tilsæt løg og steg videre i 2-3 minutter. Krydr med salt og peber.
Svinemørbraden afpudses for fedt og sener. Skær en lomme i mørbraden hele vejen ned langs siden, men pas på ikke at skære igennem kødet.
Fyld mørbraden med de stegte champignoner og løg. Luk mørbraden og bind med slagtersnor med 5-6 cm mellemrum. Skær mørbraden i skiver mellem hvert stykke snor.
Steg mørbraden på sammepande som du brugte til champignonerne. De skal brunes 1-2 minutter på hver side. Steges i smør med stilke af timian.
Mørbraden placeres i et ildfast fad og steges færdige i ovnen. De skal have 20 minutter ved 200℃.
Champignonsauce.
Champignonerne renses og skæres i kvarte.
Varm panden til middelhøj varme. Gerne den samme pande.
Champignonerne kommes på panden og steges i 2-5 min.
Bouillon, piskefløde og peber tilsættes. Saucen bringes i kog og simrer i ca. 2 min.
Panden tages af varmen og saucejævner røres i under omrøring.
Saucen koger videre i 1-2 min. Smag til med salt og peber.
Tilbehør
Kartoflerne renses og skrælles. De koges derefter i 15-20 minutter i let saltet vand.
Majsene skrælles, skylles og halveres. De koges derefter i 15-20 minutter i let saltet vand.
Broccoli skylles og stokken fjernes. Den koges derefter i 3-5 minutter i let saltet vand.
Tips og noter
Istedet for at lukke med snor, så kan du vikle bacon stramt omkring.