Alle ingredienserne til marinaden røres sammen i en stor skål. Kyllingestykkerne røres i marinaden.
Dæk kyllingen til og lad den stå i køleskabet i mindst 30 minutter.
Dej og friturestegning
Æggene slåes ud i en stor skål og majsstivelse tilsættes. Rør sammen med en gaffel. Rør til alle klumper er væk og dejen er skinnende og glat.
Kom kyllingen ned i dejen og rør sammen.
Kyllingen skal stege over 2 gange.
Første stegning: Olien opvarrmes til 180 ℃. Kom kyllingestykkerne i enkeltvis. Du må ikke komme flere stykker i, end at de ligger lidt spredt. Hvis de sætter sig sammeen, så kan du skille dem forsigtigt ad med to gafler. De skal sikkert steges over flere gange. Kyllingestykkerne steges i 3-5 minutter eller til overfladen er ved at blive hård. Behøver ikke at være gyldenbrun. Tag kyllingen ud og lad den hvile på fedtsugende papir i 10 minutter, inden den steges anden gang.
Anden stegning:Olien varmes op til 195 ℃. Du kan tilføje al kyllingen samme tid, fordi de ikke klæber til hinanden længere. Dobbelt stegning er nøglen til at sikre, at alle dine kyllingestykker bliver sprøde. Bliv ved med at røre, indtil du får en lys gylden farve.Tag kyllingen ud og lad den hvile på fedtsugende papir mens du laver saucen.
Sauce
Saucen laves i en wok. Hvis du ikke har en wok, så kan du bruge en sauterpande.
Varm panden op til middel varme. Tilsæt olie, ingefær, hvidløg og chiliflager og steg i 1-2 minutter
Tilsæt appelsinjuice, lys soyasauce, brun farin, honning og appelsinskal. Rør til sukkeret er smeltet.
Majsstivelse og vand blandes i en kop. Rør med en lille ske til alle klumper er væk.
Tilsæt eddike og majsstivelsevand.
Kog videre ved middel/lav varme. Konsistensen skal være som en tyk sirup. Det tager 2-3 minutter. Hvis saucen er for tynd, mister kyllingen sprødheden, når du blander det hele.
Sluk for varmen og kom al kyllingen i. Rør hurtigt rundt og sørg for, at alle stykkerne er godt belagt med sauce.
Server med kogte ris og frisk snittede forårsløg.
Tips og noter
Vegetabilske olier, der har et højt rygepunkt, er bedst til friturestegning. Herunder raffineret solsikkeolie, jordnøddeolie og rapsolie. Rapsolie er særligt velegnet. Der findes også blandingsprodukter, altså olie, der består af en blanding af forskellige typer olie, der er velegnet til friture. De sælges ofte under navnet "Fritureolie".
For at få appelsinjuice nok til en portion (2 personer) skal du bruge ca. 2 appelsiner.
Når du frituresteger er det vigtigt, at du har et låg klar som passer til gryden. I tilfælde af at der går ild i olien, så skynder du dig at komme låg på gryden for derved at kvæle ilden. Du skal hereefter slukke for kogepladen. Du må under ingen omstændigheder kommee vand på.