Resten af ingredienserne tilsættes og dejen æltes grundigt i ca. 10 minutter. Brug gerne en røremaskine. Det bliver en klæbrig dej.
Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse. Det tager ca. 1 time.
Remonce
Smør, farin og kanel røres godt sammen.
Sukkerlage
Sukker og vand kommes i en lille gryde eller kasserolle og bringes i kog. Lad det koge i 1-2 minutter.
Kanelsukker
Stødt kanel og sukker røres sammen i en lille skål.
Kanelsnurrer
Dejen æltes sammen og rulles ud på et meldrysset bord i en størrelse på ca. 30x60 cm.
Remoncen fordeles over hele dejen.
Fold en tredjedel af dejen, på den lange led, ind over midten. Fold den anden tredjedel over, således at der bliver tre lag dej.
Skær dejen i strimler med en længde på 30 cm og bredde på 1,5-2 cm. Sno hver strimmel et par gange og rul den derefter sammen til en snurre. Kom dem på en bageplade med bagepapir og skub enden af hver snurre ind under sig selv. (En portion skal fordeles på to bageplader)
Lad dem efterhæve i ca. 45 min. under et fugtigt viskestykke.
Kanelsnurrerne bages i en forvarmet ovn ved 200℃ varmluft i ca. 12-15 minutter eller til de er gyldne og gennembagte.
Kanelsnurrerne pensles med sukkerlage og drysses med kanelsukker, så snart de kommer ud af ovnen.